Aftale om bedre integration er ukonkret

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og LO skrev mandag under på en fælles aftale om bedre integration af flygtninge og indvandrere på det danske arbejdsmarked. Dermed er debatten godt i gang, selvom VK-regeringens endelige integrationsudspil ikke ligger klar før til efteråret. DA vil have ændret billedet, så flygtninge og indvandrere ikke opfattes som en økonomisk belastning, men i stedet er et aktiv for det danske arbejdsmarked. I den nye aftale foreslår LO og DA blandt andet, at indvandrernes medbragte kvalifikationer oversættes til 'danske kvalifikationer' hurtigst muligt. Samtidig skal der sættes ind med en mere fleksibel danskundervisning, som i højere grad kan foregå ude på virksomheden og måske endda i arbejdstiden. Lektor: ukonkret Integrationsaftale imponerer imidlertid ikke lektor på Århus Universitet. »Det er svært at være uenig med noget af det, de skriver. Men der er ikke mange konkrete tiltag«, siger Michael Rosholm, som er medlem af styregruppen i Akademiet for Migrationsstudier. Eksempelvis vil de to organisationer have oversat indvandrernes kvalifikationer til dansk. Men det er lettere skrevet end gjort, mener Michael Rosholm. »Det er selvfølgelig en god idé, for vi har alle hørt historierne om læger, der køre taxi. Men i praksis er det svært at gennemføre, fordi det drejer sig om mange lande og mange forskellige uddannelser«, siger han. Michael Rosholm mener, at det kræver en form for prøve, som skal efterfølges af en supplerende uddannelse, der kan bringe indvandrerens uddannelse op på det krævede niveau. DF frygter lønpres Dansk Folkeparti frygter, at DA og LOs udspil medfører et lønpres, hvis man indfører en særlig lærlingeløn for udlændinge. I stedet anbefaler partiet, at man indfører et generelt jobfradrag for de lavere lønklasser. DF er også meget utilfreds med ideen om at få flygtninge hurtigt ud på arbejdsmarkedet, oplyser Pia Kjærsgaard. »Min politiske vurdering er, at man nærmest fra dag ét accepterer, at fremmede skal ud på arbejdsmarkedet. Det har jeg slet, slet ingen forståelse for. Man afliver nærmest flygtningebegrebet ved at sige, at asylansøgere allerede i de første par måneder skal undervises i dansk og samfundsværdier«, siger Pia Kjærsgaard. S uenig i særlig lærlingeløn Socialdemokratiet er overordnet set positiv over for DA og LO's udspil, men modsætter sig at indføre en slags lærlingeløn. Ifølge partiet arbejdsmarkedsordfører, Anne-Marie Meldgaardønsker ønsker Socialdemokratiet i stedet, at indvandrere og flygtninge hjælpes ud på arbejdsmarkedet via offentlige tilskud i stil med den såkaldte isbryderordning. Haarder begejstret for lærlingeløn Bertel Haarder der imod kalder forslaget om at udvide brugen af læringelønnen for 'perspektivrigt' og peger på, at en lærlingestatus kan hjælpe personer ud på arbejdspladserne, selv om de endnu ikke er topkvalificerede. Integrationsministeren siger i en generel kommentar, at han er glad for, at arbejdsmarkedets parter tager et ansvar, fordi integrationen netop skal lykkes ude på arbejdspladserne. Bertel Haarder er også glad for ideen om, at danskundervisningen skal være fleksibel og kan foregå ude på arbejdspladserne. Det skal bare ikke foregå i arbejdstiden, da det vil gøre udlændinge mindre attraktive for arbejdsgiveren og i øvrigt vil belaste kollegerne, mener han. POEM: Gør noget ved forskelsbehandling POEM-formand Muharrem Aydas er også positiv over for aftalen, men efterlyser samtidig, at DA og LO gør noget ved forskelsbehandlingen på arbejdsmarkedet. »Det er rigtig godt, at der nu gøres en indsats for at få indvandrere og flygtninge i arbejde. Men der eksisterer fortsat diskrimination på arbejdsmarkedet, som der ikke bliver taget hånd om i aftalen. Det bør DA og LO gøre, netop fordi de har så stor indflydelse«, siger Muharrem Aydas. Indsam: Bryd gamle holdninger Indvandrerorganisationen Indsam hilser også DA og Los indsats over for indvandrere og flygtninge velkommen. Men det er ikke gjort alene med de punkter, arbejdsmarkedets parter stiller op, mener formand Mohammed Gelle. »Det kræver samtidig, at både arbejdsgivere og lønmodtagere bearbejder deres holdninger til flygtninge og indvandrere, og spørgsmålet er, om man er parat til det«, siger Mohammed Gelle. Da Indsams formand i sin tid kom til Danmark fra Somalia med en styrmandsuddannelse i lommen, mødte han stor mistro til, om hans uddannelse nu var god nok. I stedet for at vurdere hans arbejdsindsats, så hans arbejdsgiver og kolleger mere på, om der var et dansk stempel på hans eksamensbevis. Den holdning gælder fortsat på det danske arbejdsmarked, mener Mohammed Gelle.