Sikrere stråling til kræftpatienter

Danske kræftpatienter vil inden for et års tid få mulighed for en endnu bedre og sikrere strålebehandling mod svulster. Forskere på Forskningscenter Risø har i samarbejde med Lunds Universitetshospital udviklet en laserbaseret målesonde, som indføres i kroppen på patienten meget tæt på det syge væv og løbende nøjagtigt måler de doser, patienten får under bestrålingen. Derved øges muligheden for at undgå bestråling af særligt sårbare områder, først og fremmest rygmarven, hvor fejlbestråling kan give patienterne lammelse. Projektleder Lars Bøtter-Jensen, Risø, siger til Politiken, at den nye sonde er så lille, at den kan føres ind i kroppen ad de naturlige åbninger eller gennem blodbanen. Det måleudstyr, der bruges i dag, sidder uden på kroppen. »Med den nye sonde kan man fortløbende dokumentere, at patienten får den rette dosis på det rette sted. Sonden, som lægerne hele tiden er i forbindelse med ved hjælp af laserstråler, modtager nemlig fuldstændig den samme stråledosis som den bestrålede svulst«, siger Lars Bøtter-Jensen. Formanden for de danske kræftlæger, overlæge Niels V. Holm, Odense Universitetshospital, mener, at et apparatur som den nye sonde kan være et skridt i retning af en endnu sikrere strålebehandling. Men han vil først se sonden anvendt i praksis, før han bedømmer projektets muligheder. Kan doseres nøjagtigt Bivirkningerne skal være minimale, og det er også meget væsentligt, om man fortsat kan behandle lige så mange patienter som nu, siger han. »Det apparatur, vi har i dag, kan faktisk doseres meget nøjagtigt til den enkelte patient, og det er langtfra alle patienter, der har behov for en yderligere præcision i bestrålingen. Men vi hilser med glæde, at vi her i Danmark er på forkant med udviklingen inden for dette område«, siger Niels V. Holm. Mellem 12.000 og 13.000 danskere er årligt i strålebehandling mod kræft. Tidligere var graden af sikkerhed ved strålebehandling ikke på samme niveau som i dag, og der skal ikke afviges meget fra det korrekte, før det kan skade patienterne, siger Niels V. Holm. Bitter erfaring »Det ved vi desværre af bitter erfaring. Således ser vi i dag af og til eksempler på, at mennesker, der blev strålebehandlet helt tilbage i 1960'erne, kan opleve voldsomme bivirkninger i form af lammelser, fordi rygmarven så at sige blev skåret over. Men dels blev de pågældende menneskers liv dengang reddet af behandlingen, dels vidste man jo ikke bedre på det tidspunkt. Men lægerne har lært af det«, siger Niels V. Holm. På Risø har man ifølge Lars Bøtter-Jensen meget store forventninger til målesonden, og man regner med at gennemføre målinger med patienter i løbet af det kommende halve år. »Sonden skal testes på universitetshospitalerne i Malmø og Lund - først og fremmest fordi der er en stor svensk tradition for at uddanne hospitalsfysikere. Jeg er ikke i tvivl om, at dette her bliver en handelssucces. Risø kan dog ikke gå ind i en produktion af sonderne, men vil derimod satse på at få royalties«, siger Lars Bøtter-Jensen.