Flere reddes med nyt organ

Antallet af organtransplantationer i Danmark nåede i 2001 op på 254, og det er 17 flere end året før. Året bød på 82 organdonorer mod 68 i år 2000, og det tal har vakt opmærksomhed i Transplantationsgruppen under De Samvirkende Invalideorganisationer. Flere giver samtykke »Jeg kan ikke vide, hvor meget af denne stigning der skyldes, at der har været flere hjernedøde i Danmark - eller hvor meget der skyldes, at flere pårørende har sagt ja til organdonation. Der er givetvis tale om en kombination. Men under alle omstændigheder peger dette på, at flere har givet lægerne deres samtykke til at måtte udtage organer fra en hjernedød pårørende, og det kan vi naturligvis kun være glade for«, siger formanden for Transplantationsgruppen, Stig Hedegaard, der er næstformand i Nyreforeningen. Stort spring i levertransplantationer Det helt store spring fremad skete på levertransplantationerne, der steg fra 24 til 32, mens lungetransplantationerne gik tilbage fra 31 til 29. De store bloktransplantationer af både hjerte og lunge lå for andet år i træk helt stille - ingen transplantationer. »Det er måske særligt glædeligt, at vi så en stigning af lever- og hjertetransplantationer, som for begges vedkommende er direkte livreddende. Vi ved, at hver gang, der udføres en sådan transplantation, betyder det, at et menneske, der ellers med sikkerhed ville dø, har reddet livet«, siger Stig Hedegaard. Nej fra pårørende Stig Hedegaard tilføjer, at der er et 'misforhold' mellem antallet af potentielle organdonorer og omfanget af tilladelser fra de pårørende til at udtage organerne. Mange siger nej, når de spørges af en læge eller en sygeplejerske. »Blot ved at se på tallene kan man konstatere, at der stadig er rigtig mange, der ikke giver deres tilladelse. Når der er 82 hjernedøde organdonorer , men trods alt kun 31 hjertetransplantationer, må der være mange afslag fra de pårørende«, siger Stig Hedegaard. Ifølge Stig Hedegaard siger 85 pct. af alle danskere ja til organdonation, hvis man stopper dem på gaden og spørger dem. Men når de står på et hospital i den praktiske virkelighed vakler de - og siger meget ofte nej til at lade en hjernedød slægtning give sine organer. Vil vide mere om afslag Det bekræfter overlæge, dr.med. Melvin Madsen, Skejby Sygehus, som netop nu medvirker i en større undersøgelse af problemerne omkring organdonation på de danske sygehuse. Undersøgelsen foregår i Nordjylland, Viborg, Ringkøbing og Århus Amter. »Vi søger at få en mere konkret viden om, hvad der ligger bag de mange afslag fra pårørende, og om hvad vi i givet fald kan gøre ved problemet. Men vi vil også have sikkerhed for, at alle relevante hospitalsafdelinger er tilstrækkelig godt forberedt på opgaven - herunder på den ofte vanskelige kommunikation med de pårørende. Målet er selvfølgelig at nå frem til flere transplantationer, for der transplanteres for lidt i Danmark i forhold til behovet«, siger Melvin Madsen. I årets løb indsattes 121 nyrer fra afdøde donorer, såkaldte nekronyrer - præcis det samme som året før. Til gengæld bød året på 41 transplantationer, hvor et familiemedlem gav sin ene nyre til en slægtning. Det er en stigning på 8. Familien donerer selv »Ved disse transplantationer er der som regel tale om, at et familiemedlem i en kombination af nød og frustration går ind og siger o.k. til at give en nyre - eller også at nyrepatienten selv har spurgt et familiemedlem. Stigningen skyldes mere, at der er for få nekronyrer, end at de pårørende står i kø for at give deres nyre«, siger Stig Hedegaard. Det største antal organtransplantationer i Danmark fandt sted i 1994, hvor der udførtes 311. Da havde loven, der gjorde transplantationerne mulige, været i kraft i fire år. I 1996 udførtes 281 og i 1999 271 transplantationer. Altså et ret konstant fald. »Over 60 pct. af organdonorerne er mennesker, der er hjernedøde som følge af en hjerneblødning. Før i tiden døde der flere af disse patienter end i dag, fordi mulighederne for at medicinere dem var dårligere. Derfor var der generelt flere potentielle organdonorer tidligere. I dag overlever mange som følge af bedre medicin og behandlingsmuligheder, og det er naturligvis glædeligt«, siger Stig Hedegaard.