Oprør mod slidte skoler

Selv om kommunerne landet over pumper millioner i folkeskolen, og prisen på en dansk skoleelev stiger i år, klager både lærere og elever alligevel over forældede og nedslidte skolebøger og inventar. I København har flere tusinde elever på foreløbig 11 skoler i denne uge taget det usædvanlige skridt at konkretisere utilfredsheden ved at strejke og suspendere den normale undervisning. 'Stole giver splinter i røven' »Vi sidder med kopi-ark i stedet for rigtige bøger, og vi får splinter i røven på stolene. Det for dårligt, og nu må der gøres noget ved det«, siger elevrådsformand Sidsel Hansen fra Grundtvigskolen, som er gået ind i det nye årtusinde med blandt andet bogsystemer fra 1960'erne. Lærerne beklager naturligvis ikke de ekstra penge til folkeskolen, men næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen, mener, at bevillingerne er skævt fordelt: »Den kolossale fokus på, hvad vores skolebørn kan - og især ikke kan - har fået politikerne til at sætte deres penge på det mest synlige: øget timetal og lavere klassekvotient«, siger han og understreger nødvendigheden af moderne og varieret undervisningsmateriale. Tingene skal følges ad »Tingene bør følges ad, og skal skolen leve op til kravet om differentieret undervisning, hvor den enkelte elev tilgodeses på sit niveau, kræver det naturligvis også undervisningsmaterialer, som honorerer dette behov«, siger han og peger på, at mange kommuner endnu ikke har vænnet sig til, at nutidens skolebøger ikke er beregnet til at gå i arv i hele eller halve menneskealdre. Kun 26 kommuner agter at bruge flere penge på undervisningsmidler i år. 15 kommuner skærer ligefrem ned, mens resten - op mod et par hundrede kommuner - holder status quo, fremgår det af Kommunernes Landsforenings opgørelse over budgetterne for 2002. Priserne stiger pr. elev Den stigende pris per elev - prisen er steget 2,6 procent fra 2001 til 2002 - er faktisk helt utilsigtet. Kommunernes Landsforening (KL) har i den seneste økonomiske aftale med regeringen lovet det modsatte - et gennemsnitligt prisfald per elev, som har været tendensen siden 1998. »Beklageligt« »Det har udviklet sig mod hensigten, og når det ikke er lykkedes at få udgifterne per elev til at falde, skyldes det formentlig det pres, forældre og andre borgere lægger på kommunalpolitikerne for flere undervisningstimer. Det er forståeligt, men beklageligt, for skal vi have råd til at udvide folkeskolen med de mange nye elever, som kommer i de kommende år, er det hårdt nødvendigt at sænke prisen pr. elev«, siger næstformand i KL Ejgil W. Rasmussen (V). Borgmester stolt af eleverne Også i København har skolevæsenet fået tilført mange nye millioner, men skoleborgmester Per Bregengaard (Enhedslisten) bebrejder ikke på den baggrund elevernes aktion. Tværtimod: »Jeg kan ikke skjule, at jeg faktisk er lidt stolt af, at eleverne på den måde forholder sig aktivt til skolen og dens økonomiske vilkår. De har et ønske om at påvirke politikerne og deres prioriteringer og vil deltage i spillet om de rigtige beslutninger, som mange andre gør«, siger han.