Læger fra udlandet består test

Lyt til artiklen

En ny medicinsk fagprøve for udenlandske læger, der ønsker at arbejde i Danmark, tegner til at blive en succes. 14 ud af 17 læger fra hovedsagelig arabiske og baltiske lande samt eksjugoslavien har bestået den nye medicinske test, som skal give dem adgang til det danske sundhedsvæsen. Testen afløser den frygtede 'Danskprøve II', der fordrede, at de udenlandske læger skulle læse et stort teoretisk pensum. 14 ud af 17 bestod »Jeg vil bestemt betegne det som tilfredsstillende, at 14 ud af 17 består. De tre, som det glippede for, har måske ikke været helt klar over, hvori kravene i den nye prøve bestod«, siger kontorchef Karsten Beck, Sundhedsstyrelsen, til Politiken. Det første hold udenlandske læger gik op til den nye eksamensform på det sundhedsvidenskabelige fakultet ved Københavns Universitet, men den nye test skal også benyttes på fakulteterne i Odense og Århus. Vægt på praktiske færdigheder »Ved den nye prøve er der i højere grad lagt vægt på de praktiske lægefærdigheder end på de teoretiske. Eksempelvis skal lægerne igennem en række simulerede patientsituationer, der viser, hvorledes de håndterer kontakten til patienterne«, siger Karsten Beck, der også er eksternt medlem af Fakultetsrådet på universitetet. Alle eksaminanderne er læger i forvejen, og den nye test anvendes udelukkende på borgere uden for EU og Norden. Det drejer sig om læger med flygtningestatus i Danmark, indvandrere eller læger, der kommer til landet for at bidrage til at løse vores problemer med lægemangel. »Resultaterne fra den første medicinske fagprøve for de udenlandske læger viser bl.a., at lægernes danskkundskaber er overraskende gode. Der er fagligt ret stor spredning mellem dem, men flertallet klarede prøven på udmærket vis«, siger professor Knut Aspegren fra fakultetets og Rigshospitalets Laboratorium for Kliniske Færdigheder til det sundhedsvidenskabelige fakultets avis. Kun på prøve Med den nye prøve skulle adgangen for udenlandske læger til at arbejde på danske hospitaler i princippet være gjort lettere. Testen er dog ikke eneste hurdle for lægerne. Ud over turen ved det grønne bord skal de også igennem en to gange tre måneders prøveansættelse, der skal munde ud i en 'positiv evaluering'. I hele test- og prøveperioden får lægerne en midlertidig autorisation til at arbejde i 18 måneder. Bestås de to prøver, får lægerne en varig autorisation. »Der er tale om en bred faglig prøve med både rimelige og velafbalancerede krav, som det faktisk kunne være lige så relevant, at alle danske læger tog. Når vi overhovedet mener, det er nødvendigt at lade ikke-dansk-uddannede læger tage denne prøve, så er det, fordi der kan være næsten ubegribelig stor forskel i de udenlandske lægers niveau«, siger studieleder Poul Jaszczak til fakultetsavisen.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her