Sverige angriber stramninger

Den svenske regering har indledt et hårdt angreb på den danske regering, efter at den i går præsenterede sit omfattende bud på en ny udlændingepolitik, som skal skære markant ned i antallet af flygtninge og indvandrere i Danmark. Sverige arbejder for, at EU får en fælles politik, men den svenske bistands- og integrationsminister, Jan O. Karlsson (S), frygter, at udspillet vil lægge gift ud for, at landene kan blive enige. »Jeg er dybt foruroliget over det program, den danske regering har lagt frem. Det er min hensigt at fortsætte med at arbejde for en fælles europæisk flygtningepolitik, men erfarer nu, at det danske program alvorligt kan besværliggøre det arbejde«, siger Jan O. Karlsson. Integrationsminister Bertel Haarder (V) er rasende over den svenske kritik. Han beskylder sin svenske kollega for bevidst at ville »dæmonisere den borgerlige danske regering«. Han mener, at Karlsson ikke har sat sig ind i forslaget, og Bertel Haarder understreger, at selv om der bliver lagt op til et fald på »tusinder«, så er det i dag nemmere at blive anerkendt som flygtning i Danmark end i Sverige. »Han har jo ikke sat sig ind i tingene. Hvis ikke jeg husker meget forkert, så har vi en anerkendelsesprocent på cirka 50, mens de i Sverige har en på cirka 35 procent«, siger den danske integrationsminister, der afviser, at Danmark er i færd med at isolere sig i EU-familien. »Der er nogle svenskere, som er meget hurtige på aftrækkeren. Især de svenske socialdemokrater synes at have travlt med at dæmonisere de borgerlige og liberale i Danmark«. Da Haarder i går lagde regeringens udspil frem på et tætpakket pressemøde i Statsministeriet, kunne han ikke sætte et præcist tal på, hvor mange udlændinge, der vil blive forhindret i at komme ind i Danmark. »Der har været sagt tusinder. Det vil jeg også godt sige, men så vil jeg føje til: Tusinder færre, end der ellers ville være kommet. For vi er jo ikke herrer over verdenssituationen«, sagde Bertel Haarder. Regeringen risikerer at komme på kant med menneskerettighederne, mener professor i menneskerettigheder Jens Vedsted-Hansen fra Aarhus Universitet. Det er især det skærpede krav om, at ægtefæller skal have størst tilknytning til Danmark før familiesammenføring, der kan give den danske stat problemer. For eksempel kan en mand med forældre fra Tyrkiet formentlig ikke få lov til at gifte sig med en tyrkisk kvinde. »Vi nærmer os en krænkelse på dette område. Men mange af de nye initiativer er upræcist formuleret, og det vil afhænge af regler og praksis«, siger Jens Vedsted-Hansen. På Christiansborg lignede Dansk Folkeparti i går den store vinder. Partileder Pia Kjærsgaard er yderst positiv over for udspillet og stiller ikke ultimative krav for at støtte det. Men partiet efterlyser yderligere stramninger. Mens den radikale udlændingeordfører, Elisabeth Arnold, direkte stempler udlændingeudspillet som »fremmedfjendsk«, er Socialdemokratiet mindre afvisende. Ritt Bjerregaard, der er formand for folketingsgruppens udlændingeudvalg, betegner udspillet som en række »lidt utiltalende« forslag. Socialdemokratiet vil ikke være med til at fjerne ægtefællers retskrav på familiesammenføring. Partiet afviser også at hæve ventetiden til syv år, før der kan gives permanent opholdstilladelse, men partier bebuder forhandlingsvilje på flere andre områder.