Asyltal skaber forvirring

Selvom Danmark tilsyneladende anerkender en høj andel af asylansøgere som flygtninge, betyder det ifølge Dansk Flygtningehjælp ikke, at andre lande sender flere asylansøgere hjem. For mens Danmark sender afviste ansøgere hjem, får de i en række andre lande lov til at blive på f.eks. tålt ophold. Da udlændingepakken blev præsenteret torsdag, henviste Indenrigsministeriet i et notat til tal fra Jyllands-Posten. Ifølge dem får 94 pct. af alle somaliske asylansøgere flygtningestatus i Danmark, mens det tilsvarende tal i Østrig er 6 pct. For irakere er Danmark tilsyneladende også et nemt land at få ophold i - her bliver 92 pct. af de irakiske asylansøgere anerkendt som flygtninge, mens Østrig igen sætter bundrekord ved kun at lade 4 pct. få status som flygtninge. Men ifølge Dansk Flygtningehjælp kan tallene ikke tages til indtægt for, at andre lande har en helt anderledes stram fortolkning af, hvornår folk er forfulgte. De dækker over, at asylansøgerne får lov at blive i andre lande - men uden at have de rettigheder, som følger med at være anerkendt flygtning. Tålt ophold i nabolande Flygtningehjælpen har spurgt samarbejdspartnere i hele Europa, om asylansøgere fra Somalia og Irak sendes ud fra deres lande, når de har fået afslag på at blive anerkendt som flygtninge. Og svaret er helt entydigt: Ingen organisationer i 13 lande kendte til tilfælde, hvor somaliere og irakere blev sendt ud. »Det ser tilsyneladende ud, som om at vi er meget, meget venlige med at give asyl her i landet, mens andre lande er meget hurtigere til at smide folk ud. Men sådan er det ikke - de får lov at blive - men under andre vilkår - f.eks. dårligere sociale vilkår«, siger Louise Holck, der leder asylafdelingen i Dansk Flygtningehjælp. Hun peger på Tyskland som eksempel. Her lever mange mennesker på tålt ophold. Det betyder, at de ikke må arbejde, får reducerede sociale ydelser og ikke kan få familiesammenføring. »Forskellen mellem os og de andre lande er, at der har været ordentlige forhold her - så folk, som risikerer forfølgelse, er blevet anerkendt som flygtninge og er blevet behandlet ordentligt og har fået rettigheder«, siger Louise Holck. Usikker sammenligning Statistikken er ikke bare ugennemsigtig - det er en meget usikker manøvre at sammenligne tal fra forskellige lande. Integrationsminister Bertel Haarder henviste fredag på forsiden af Politiken til, at vi i Danmark anerkender cirka 50 procent af asylansøgerne som flygtninge, mens de i Sverige giver cirka 35 procent flygtningestatus. Tallene i hans eget notat i forbindelse med præsentationen af udlændingeudspillet viser, at anerkendelsesprocenten i 2000 i Danmark var 49,2 og 41 i Sverige. Da Politiken henvendte sig til UNHCR for at få en statistik over, hvor mange asylansøgere der blev anerkendt i de forskellige EU-lande i 2000, fik vi tal, som hverken er identiske med den eller det andet sæt tal. Det vækker ikke undren i UNHCR. »Det viser blot, at man kan bruge tal meget forskelligt, alt efter hvilket budskab, man vil have frem. For eksempel viser helt andre friske tal fra 2000, at den danske anerkendelsesprocent er faldet markant fra 51 procent i 1999 til 43 procent året efter«, siger en kilde i UNHCR. Kritik fra UNHCR UNHCR vil først komme med en officiel udtalelse, når man har set hele regeringens udlændingeudspil igennem. Men en kilde i FN-organisationen er stærkt kritisk overfor, at den danske regering har brugt UNHCR's tal til at vise, at Danmark anerkender flere flygtninge end andre lande. »Man skal være meget varsom med at sammenligne anerkendelsesprocenterne. Tallene siger intet om, hvor mange flygtninge landene tager ind. Landene fortolker nemlig konventionerne vidt forskelligt, og i mange tilfælde registrerer landene slet ikke anerkendelsesprocenterne på samme måde. I Tyskland medtager man eksempelvis ikke flygtninge på såkaldt tålt ophold, mens andre lande har helt andre særregler, som ikke slår igennem i statistikkerne. Derfor er det helt forkert, hvis man bruger tallene til at vise, hvor mange flygtninge de forskellige lande anerkender«, lyder forklaringen fra UNHCR.