Forældre vælger ikke skole efter karaktererne

Skolens karaktergennemsnit har ingen betydning, når forældrene skal vælge skole til deres poder. Det viser en rundspørge til en række kommuner i hele landet, som Ritzau har lavet. Det vakte betydelig debat, da blandt andre Politiken kunne offentliggøre karaktergennemsnit på de forskellige klassetrin fra landets folkeskoler. I disse dage, hvor skolerne er ved at opgøre søgningen til deres børnehaveklasser, viser det sig imidlertid, at tallene tilsyneladende ikke har haft den store betydning. »Vi har et lidt faldende børnetal, men ellers har søgningen været normal, og der har ikke været nogen tegn på, at karaktererne har spillet ind«, siger vicekontorchef i Hvidovre Kommune, Jette Enevoldsen. »En del forældre har fravalgt en bestemt skole på grund af antallet af tosprogede, men sådan var det også før, karakterne blev offentlige. De vigtigste begrundelser for at skifte skoledistrikt er fortsat, at barnet enten har søskende på en anden skole eller at barnet skal have mulighed for at fortsætte sammen med kammeraterne fra børnehaven«, siger Jette Enevoldsen. Skoleledere: Protester hjalp Skoleledere og Danmarks Lærerforening var bekymret over mulige konsekvenser af offentliggørelsen i december sidste år. Trods forældrenes stort set uændrede søgning mener formand for Danmarks Skolelederforening, Erik Lorenzen, ikke, at protesterne var overdrevne. »Jeg tror, at protesterne mod alene at dømme skolerne ud fra karaktergennemsnittet har fået forældrene til at søge flere oplysninger om skolernes værdigrundlag og målsætninger, inden de træffer deres valg. Det er i hvert fald det, jeg hører fra mine kolleger, og det, synes jeg, er et skridt i den rigtige retning. Målet må være at give forældrene et helhedsbillede af skolen, inden de træffer deres valg«, siger han. Danmarks Lærerforening er fortsat kritisk overfor offentliggørelsen af karaktererne, selv om det ikke har haft betydning for forældrenes skolevalg. »Danmarks Lærerforening er positiv overfor større åbenhed, men det skal ikke være et forbrugs- og shoppingprojekt, hvor en række mere eller mindre tilfældige tal stempler en skole som enten god eller dårlig. Det, vi har brug for, er at lægge planerne for, hvad vi vil med den enkelte skole, frem, så vi kan komme i en konstruktiv dialog med forældrene og sætte gang i forbedringer af kvaliteten på den enkelte skole«, siger Jørgen Stampe, der er formand for foreningens pædagogiske udvalg. Han peger på, at mediernes fremhævning af de fem dårligst placerede skoler er med til at skabe en mistillid, der går ud over lysten til at løfte kvaliteten på de pågældende skoler: »Det er jo ikke ualmindeligt, at man lever op til det stempel, man har fået på sig«, siger han.