Regeringen vil skrotte flere års arbejde og betale 180 millioner kroner for at blive fri for at bygge det nye rigsarkiv i Ørestaden. Projektet vil blive for dyrt og for dårligt, mener kulturminister Brian Mikkelsen, der med sin beslutning vælter et byggeri, der var tænkt som et spektakulært vartegn for bydelen. Firmaet vil ikke kommentere Det er udarbejdet af arkitektfirmaet Behnisch & Behnisch i Stuttgart, der er blevet mundtligt orienteret om, at deres vinderprojekt fra 1996 alligevel ikke vil blive opført. Nogen skriftlig, detaljeret begrundelse er ikke givet, og firmaet vil ikke kommentere sagen. Det samlede tab på ca. 180 millioner er regeringens skøn. Det dækker de beløb, der allerede er brugt på bearbejdning og projektering af byggeriet, samt de erstatninger, der vil blive udløst af aflysningen. En stor del af erstatningsbeløbet går til det tyske arkitektfirma og Syncon Steensen & Varming, der har virket som byggerådgiver. Har skabt vrede Meddelelsen om flytningen af rigsarkivet har skabt vrede hos Københavns overborgmester Jens Kramer Mikkelsen: »Det er uforståeligt, at jeg fra pressen skal høre om regeringens brud på aftalen om Rigsarkivet«, siger han til Ritzaus Bureau. »Vi har arbejdet sammen om denne sag i mange år og været stolte af det flotte projekt. Både Venstre og de konservative har hidtil bakket det op, men nu springer man så uden varsel fra aftalen. Det betyder, at mange kræfter og kroner er spildt. Og i sidste uge sløjfede regeringen Måltidets Hus. Hvad bliver det næste. Bevillingen Kommunen har i en lokalplan for Ørestad indarbejdet det planlagte rigsarkiv. Hvis et andet byggeri skal gennemføres på grunden, kræver det, at en ny lokalplan udarbejdes. Regeringen har endnu ikke taget stilling til, hvordan der skal »disponeres« over grunden. Forundringen er også udtalt hos SF's kulturpolitiske ordfører Ole Sohn, der har kaldt Brian Mikkelsen i samråd i Folketingets Kulturudvalg. Han vil gerne have en samlet opgørelse over udgifterne til projektering samt oplysninger om planerne for grunden. »Regeringens håndtering af denne sag er uacceptabel. Alle - bortset fra Dansk Folkeparti og Fremskridtspartiet - var i 1999 i finansudvalget enige om at bevilge penge til projektet, og det er ødelæggende for det samarbejdende folkestyre, at man træffer en sådan beslutning uden at drøfte sagen med de øvrige partier. Og det er utilstedeligt, at man siger farvel til 180 millioner kroner uden samtidig at angive mere klare alternativer«, siger Ole Sohn. Pengene til byggeriet blev bevilget af finansudvalget på trods af, at de forventede byggeomkostninger på grund af bl.a. øgede krav til brandsikkerheden var steget med 150 millioner kroner. Entrepriserne blev sendt i licitation i fjor - det gjaldt f.eks. de bærende stålkonstruktioner og el-arbejdet - og efter en konstatering for nylig af, at de billigste tilbud ville forhøje prisen med yderligere 90 millioner til totalt 1,7 milliarder, kom regeringens beslutning om at droppe projektet. »Jeg har absolut intet mod spektakulære byggerier. Jeg har da ambitioner på Danmarks vegne om god og flot arkitektur, men her taler vi ikke om et skuespilhus. Det drejer sig om et arkiv, hvis hovedopgave er opbevaring«, siger Brian Mikkelsen. Rigsarkivet har i flere år været fyldt til bristepunktet og har et akut behov for mere plads. Samlingerne af arkivalier fylder i dag 140.000 hyldemeter mod 30.000 i 1930. Som en af flere nødløsninger er hovedparten flyttet til et fjernlager i en hal i Glostrup, og dette sammen med Folketingets mangeårige lyst til at inddrage arkivets lokaler på Slotsholmen førte til planerne om et nybyggeri. »Det er ikke fornuftigt at betale 1,7 milliarder kroner for et nyt arkiv, der ikke er tidssvarende og ikke tilstrækkeligt fremtidssikret. Vi skal sørge for, at der er en fornuftig adgang for publikum, men hvor huset kommer til at ligge, er endnu ikke afklaret«, siger Brian Mikkelsen. Populært Rigsarkivet, der blev grundlagt i 1582, er vokset i popularitet. Det rykkede i 1720 ind i sit første, selvstændige hus for i 1920 at overtage den bygning i Rigsdagsgården, der tidligere rummede Det Kgl. Biblioteks bøger. Brugerne er embedsmænd, forskere, journalister og stadig flere historisk interesserede. Øget interesse for slægtsforskning har nærmest gjort institutionen til folkeeje. Læsesalen har i dag mere end 27.000 besøg om året, og ifølge arkivets egen statistik steg antallet af ekspeditioner fra 1999 til 2000 med 7.000 'enheder'. For halvandet år siden blev der oprettet et 'brugerråd'. Et af medlemmerne er historikeren Charlotte Appel fra Roskilde Universitets Center. Hun beklager regeringens beslutning. »Vi har været meget tilfredse med de planer, vi har set for det nye rigsarkiv. Man har noteret de ønsker, vi har som brugere«, siger hun. I Ørestadsselskabet kan man kun vente på regeringens beslutning om, hvad den vil stille op med en tom byggegrund i Ørestaden. »Men det er ud fra arkitektoniske overvejelser brandærgerligt, at Rigsarkivet ikke bliver bygget i Ørestaden. Det kunne gøre kvarteret til noget, folk rejste efter at se. Og det er ærgerligt, fordi rigsarkivet i netop det område kunne udfylde en særlig funktion i et uddannelses- og forskerområde«, siger Bo Dybkær, Ørestadsselskabet. Her har man givet en af de kommende Metro-stationer kaldenavnet Rigsarkivet. Officielt hed den først Universitetet, men også det nye universitetsbyggeri er blevet flyttet. Nu har stationen atter brug for et nyt navn.