Eksperter: Du er dit arbejde

Arbejdet betyder stadig mere for danskerne - ikke så meget økonomisk som socialt og personligt. Man skaber sig selv som menneske gennem jobbet, mener to eksperter. Præst, købmand eller damefrisør? Dit arbejde siger mere om dig end alt andet. Det mener sociolog, forfatter og foredragsholder Henrik Dahl. »Vi kender det alle sammen; det første, man spørger om til et middagsselskab, er, hvad folk laver. Og det er, fordi man kan konkludere uhyre meget om et menneske ud fra vedkommendes job«, siger han og kalder det en helt almen betragtning inden for sociologien. Derfor ville Henrik Dahl også til hver en tid spørge til en persons uddannelse eller erhverv, hvis han skulle gætte et eller andet om vedkommende og kun havde ét spørgsmål. »Det er langt det vigtigste at få at vide, stort set lige meget hvad du skal gætte inden for et menneskes sociale liv. Man er sit arbejde. Man skaber sig selv som menneske ved at arbejde. Det er ingen uenig i«, erklærer han. Sociologens ord matcher fint den undersøgelse, et hold forskere på Aalborg Universitets Center for Velfærdsstudier netop har foretaget af holdningen til arbejde i 14 lande. Konklusionen er, at otte ud af ti danskere helt eller delvist »ville være glade for at arbejde, selvom de ikke havde brug for pengene«. Noget tyder altså på, at folk får andet og mere end penge ud af deres job. Og Henrik Dahl er ikke i tvivl om, at identitet er et væsentligt frynsegode ved siden af lønnen. Derfor er noget af det sværeste ved at miste sit job netop, at man samtidig mister sin egen opfattelse af, hvem man er, mener han. »Folk, der bliver arbejdsløse, taber ofte en stor del af deres selvværd og identitet samtidig. De skal til at omdefinere sig selv. Og det samme gælder, når folk går på pension. For hvis man ikke længere er slagter, hvad er man så«, spørger han. Betyder mere nu end tidligere Finn Kenneth Hansen, der er socialforsker på Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) er enig i, at en stor del af danskernes identitet ligger i deres job. Og at det er en af årsagerne til, at arbejdet er kommet til at betyde mere for os end tidligere. »For 20 år siden ville folk have sagt, at de også går på arbejde for at tjene penge. I dag får de fleste en rimelig god løn og spekulerer ikke så meget på, om de kan klare sig for den - det er ligesom givet, at det kan de. Derfor er det ofte andre ting, der trækker«, siger han og nævner fællesskabet og de sociale relationer med kollegerne som en vigtig faktor. Forskellige forventninger Finn Kenneth Hansen fortæller, at det er vidt forskelligt, hvad folk finder vigtigst ved deres job. For eksempel lægger traditionelle fabriksarbejdere, der stempler ind klokken 8 og ud klokken 16, ikke så meget vægt på selve indholdet som på lønnen. Mens it-folk omvendt vil stille store krav til, at arbejdet skal være spændende, sjovt, udfordrende og personligt udviklende. Og så er der flokken midtimellem, der vil have lidt af det hele. Sociolog Henrik Dahl er enig: »Til forskellige typer af job hører forskellige typer af moral. For eksempel føler typisk bønder, håndværkere og andre selvstændige, at man har fri, når man har fri. Mens læger og jurister måske føler, at de har et kald og et højere mål, der styrer dem hele livet. Derfor føler folk stadig, at de skaber deres liv gennem deres arbejde. At det er her, identiteten ligger«.