Universet bliver mere grønt

Universet er grønt. Til dagligt er det måske lidt svært at se, men det er skam ikke nogen løs påstand. Definitionen af den grønne farve er resultatet af et videnskabeligt arbejde, der bygger på en gennemgang af lyset fra over 200.000 galakser, som ligger mellem to og tre milliarder lysår fra Jorden. De to forskere bag projektet, astronomerne Karl Glazebrook og Ivan Baldry fra Johns Hopkins Universitetet i Baltimore, beskriver i en artikel den grønne farve som en nuance, der er ganske tæt på standardfarven 'lys turkis', men dog nogle få procent mere grøn. Med andre ord meget tæt på en farve, som for 30-40 år siden var ret populær på fliser og andre flader i køkkener. Det er universets gennemsnitlige farve, eller som Glazebrook og Baldry skriver, den farve, man ville se, hvis man kunne se alt lys i universitet på én gang. Baggrunden for den grønne farve er, at stjernerne er ved at blive gamle. Dengang nydannede stjerner dominerede, var lyset langt mere blåt. For 12 milliarder år siden havde universet derfor en smuk, klar blå farve. For seks milliarder år siden var denne farvet blegnet til en nuance, der nærmest kan beskrives som grumset gråblågrøn for i dag at være gået over i en mindre grumset bleggrønblå - undskyld: en standard lys turkis, der er lidt for grøn. På længere sigt vil universets farve skifte mere og mere over til rødt. Lyset fra aldrende stjerner er nemlig rødt. Og modsat farver i fast form, hvor man skal blande blåt og gult for at få grønt, giver en kombination af blåt og rødt lys grønt lys. Stjerners død Forskningsprojektet drejer sig egentlig om at bruge lyset fra de mange galakser til at vurdere fire forskellige modeller for stjernedannelsens historie. Ifølge tidsskriftet New Scientist har Glazebrook og Baldry allerede brugt deres forskningsresultater til at afvise én model. Ud fra deres studier af lyset mener de at kunne fastlå, at stjernedannelsen gik hurtigere og toppede på et tidligere tidspunkt end for seks milliarder år siden, som forskere har vurderet ud fra materialet fra Hubble Space-teleskopet. Hvis disse forskere havde ret, skulle der være mere rødt i universets farve i dag, fordi der ville være flere gamle røde stjerner fra universets barndom. »I vores model tager vi også højde for stjerners død«, siger Karl Glazebrook til New Scientist. De to forskere har konstrueret universets gennemsnitsfarve ved at omsætte de forskellige lysbølgelængder til den farve, det menneskelige øje ser på den pågældende bølgelængde, og afstemme hver enkelt farves intensitet i forhold til den tilsvarende bølgelængdes intensitet i universet. Glazebrook og Baldry fremlagde tidligere i denne uge deres opdagelse ved årsmødet i den Amerikanske Astronomiske Sammenslutning, hvor det blev et af de store samtaleemner - og kilden til mange vitser. De to forskere spøgte også selv med planer om at markedsføre universfarvede T-shirts og krus. Skulle man ønske sig universets farve på sin computerskærm, er værdierne 0,269 for rødt, 0,388 for grønt og 0,342 for blåt, oplyser de to forskere.