Eksperter: Regeringen samler magten hos sig selv

Spareiver. Det er alle eksperter enige om, er én væsentlig grund til at 'sanere' omkring 200 råd, nævn og centre. Professor i offentlig ret Jens Peter Christensen, Aarhus Universitet: »Baggrunden er, at regeringen vil kradse penge ind til skattestoppet og løfterne om velfærd. Det er så pakket ind i vendinger om mindre bureaukrati, men som helhed er det en spareøvelse - selvom du sagtens kan finde noget, der er præget af politik«. Som politisk element nævner Jens Peter Christensen f.eks. lukningen af Naturrådet. »Det ville den tidligere regering nok ikke have gjort. Men det er jo ikke forbudt at føre politik. Disse nævn og råd er jo ikke nogle Vorherre har fundet på. De er kommet til på baggrund af politiske beslutninger«, siger han. Men ifølge lektor Jacob Torfing, Roskilde Universitetscenter, der forsker i råd og nævns betydning for demokratiet, er der mere på spil. Han ser regeringens indgreb som et forsøg på at topstyre den politiske proces og frygter, at almindelige borgere vil miste deres indflydelse på beslutningerne, i takt med at råd og nævn nedlægges. Resultatet vil blive lovgivning, som ikke fungerer eller er overflødig. »Det er udtryk for en frustration hos politikerne over, at de ikke er herre i eget hus. Beslutninger er skudt opad til EU og nedad til kommunerne - og ud i mange råd og nævn. Det er udtryk for, at man har ønsket at inddrage berørte og relevante grupper til at udforme løsninger og give ideer til, hvordan man fornyer samfundet«, siger Jacob Torfing. Led forsvinder Råd og nævn er nemlig langtfra kun befolket af eksperter - eller »smagsdommere«, som regeringen kalder dem. Tværtimod samler de almindelige, aktive borgere, organisationsrepræsentanter og eksperter, som sammen kommer med bud på løsninger på samfundsproblemer, f.eks. på narko- og miljøområdet. Derfor vil der komme til at mangle et vigtigt led mellem ministre og topembedsmænd - og den almindelige befolkning, mener Jacob Torfing. »Det er naivt at tro, at man kan skrue tiden tilbage til en model, hvor politikerne sidder i et tomrum på toppen af et hierarki og tror, at de alene kan designe detaljerede regler og normer. Politikerne har simpelthen ikke forudsætningerne for at vide, hvad det er for løsninger, der skal til - det er verden alt for kompleks til i dag«. Klar politisk tale Professor i statskundskab Ove Kaj Pedersen, Københavns Universitet, deler 'saneringen' op i tre led: En nødvendig »hovedrengøring« af nævn, som har overlevet sig selv. Samt en legitim politisk beslutning om at spare på områder, der ikke har regeringens bevågenhed - særligt på miljø- og udviklingsbistand. »Det er klar politisk tale, at man vil noget andet end den tidligere regering. Det bruger man så til at nedlægge nogle organer - men også til at fjerne de puljer, der ligger bagved til at støtte projekter. Her ligger den største besparelser i kroner og øre, men det er enhver regerings ret«. Men han ser også et forsøg på at underlægge forskningen ministerkontrol. »Mange af sammenlægningerne er udtryk for, at man stræber efter at skabe direkte regeringskontrol over en række videnscentre«, siger han og peger særligt på områder som teknologiudvikling, etiske spørgsmål og etnisk ligestilling. Et eksempel er, at Center for Freds- og Konfliktforskning, Center for Menneskerettigheder og Center for Udviklingsforskning samles under Dansk Udenrigspolitisk Institut, DUPI. De tre centre har indtil nu haft selvstændige bestyrelser, mens DUPI er underlagt ministeriekontrol. »Nu vil man have, at ministeren har direkte indflydelse på, hvad der sker i disse videnscentre i stedet for indirekte gennem sin repræsentant i bestyrelsen«, siger Ove Kaj Pedersen. Han understreger, at ingen kan sige, om det vil betyde, at forskningen bliver ensrettet. Det afgøres af, hvordan ministeren vælger at bruge sin indflydelse. Men han peger på, at liberale lande som USA går den modsatte vej og frisætter forskningen fra politisk styring - og lægger den på universiteterne. Ifølge Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet vil VK-regeringens indhug i råd, nævn, centre og puljer næppe forhindre en mangfoldig meningsudveksling. »De som er bekymrede nu, fik jo oprettet råd og nævn, som kunne sætte fokus på deres sager. På den måde kan man jo sige, at det vender begge veje. Det er rigtigt, at synspunktet ikke får platformen, men synspunktet aflyses ikke. Så det er jo ikke demokratiet, det står for fald«.