Analyse: En skarpladt pistol mod amterne

Regeringen har anbragt en skarpladt pistol på bordet i forhandlingerne med amterne om ekstra penge til at nedbringe ventelister. Hvis ikke amterne som sygehusejere leverer varen, så risikerer de at blive nedlagt. Helt så direkte er truslen ikke formuleret af sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der sidder for bordenden i forhandlingerne. Men så direkte skal den forstås. Grundigt belært af den tidligere regerings erfaringer i kampen mod ventelisterne, vil statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) som chef for VK-regeringen reagere, hvis ikke den ekstra pose penge giver resultater. Budskabet er tilsyneladende opfattet i amterne. Det forklarer de seneste dages hidsige reaktioner fra flere amtsborgmestre og amternes modstræbende accept af regeringens model til fordeling af ekstrabevillingen på 1,5 milliarder kroner.REGERINGEN HAR også noget at have truslen i. Både de konservative og Dansk Folkeparti har længe ønsket amterne nedlagt, mens Venstre hidtil har været imod. Så hvis Venstre beslutter sig for, at pistolen skal affyres, så kan det politisk klares i et snuptag. Og hverken Venstres formand statsminister Anders Fogh Rasmussen eller partiets næstformand Lars Løkke Rasmussen nærer stærke og varme følelser for amterne. Ganske vist satte de Ulla Tørnæs på plads, da hun sidste sommer som politisk ordfører åbnede for en debat om at nedlægge amterne. Men det var mest udtryk for, at timingen var uheldig. V-toppen ønskede ikke en besværlig intern debat om amterne få måneder før et amts- og kommunalvalg og tæt på et folketingsvalg. FRYGT FOR intern ballade er i det hele taget den væsentligste årsag til, at de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet, hidtil har afvist at lave om på amtsstrukturen. De to partier har flest amtsborgmesterposter og flest pladser i amtsrådene og derfor også flest tillidsfolk, der vil blive berørt af ændringer. Samtidig har amtsniveauet i de to partiets partiorganisationer indtil for få år siden været en magtbase, ledelsen ikke ustraffet kunne provokere. Amtsformændene har automatisk plads i partiernes hovedbestyrelser og udtaler sig ofte til pressen som talerør for partiernes bagland.EFTER formandsopgøret i Socialdemokratiet i 1992 tegnede amtsformændene for eksempel Aukenfløjen og var en magtfuld front i hovedbestyrelsen. Derfor kunne partiformand Poul Nyrup Rasmussen ikke pille ved den struktur. Men både i Venstre og Socialdemokratiet er amtsformændenes magtbase smuldret i de seneste år. Så frygten for intern ballade er mindre fremherskende, og stærke kræfter i S ville dybest set fryde sig, hvis VK-regeringen tog opgøret med amterne. For socialdemokraterne har også i deres regeringstid været dybt frustrerede over, at de ikke følte, at de fik de ønskede resultater, når de gav amterne ekstra penge til at nedbringe ventelister.SPØRGSMÅLET ER så, om det ville hjælpe, hvis staten selv overtog styringen af sygehusene. Her kan VK-regeringen afvente erfaringerne fra Norge, som fra 1. januar har ladet fem statslige aktieselskaber overtage sygehusdriften. Beslutningen er truffet efter, at Norge nøjagtig som i Danmark har oplevet, at flere penge til sygehusene nok gav øget aktivitet og flere behandlinger. Men ikke kortere ventelister.