Kommunerne skruer op for boligbyggeriet i år. Med planer om over 11.000 nye, almennyttige boliger vokser antallet af lejelejligheder, selv om regeringen har planer om at sælge ud af dem. Kommunernes byggetanker er tænkt uafhængigt af den nye regerings forslag om at omdanne almennyttige lejeboliger til andels- eller ejerboliger, og de er bygget ind i de kommunale budgetter for 2002. Helt nøjagtig 11.118 lejligheder er på tegnebordet, og heraf er godt halvdelen ældreboliger, viser 'Kommunal Budgetredegørelse 2002' fra Kommunernes Landsforening. Argumentet for at sætte gang i byggekranerne er ifølge KL en øget efterspørgsel efter boliger - blandt andet på grund af kravet om at tilbyde flygtninge tag over hovedet tre måneder efter, de har fået asyl. Samtidig har både den tidligere og nuværende regering lovet, at det fremover bliver billigere for kommunerne at sætte almennyttigt byggeri i gang. Hidtil har kommunerne skullet give 14 procent af byggesummen i tilskud, men det krav sættes ned til syv procent. Med det nye byggeboom øger kommunerne tempoet i byggeriet til omtrent det dobbelte i forhold til 2000, hvor i underkanten af 7.000 nye almene boliger rejste sig over jorden. Også antallet af private andelsboliger bliver flere, fordi kvoten er hævet fra 1.000 til 1.800 boliger i 2002. Også denne boligtype er blevet billigere at skubbe i gang for kommunerne, fordi den offentlige ydelsesstøtte er sænket fra 17 til 10 pct. De almennyttige boliger koster ikke alene kommunerne i startkapital, for kommunerne hænger også på både boligsikring og boligydelse til pensionister, der flytter i dyre lejligheder. Den konto løber i 2002 op i over 2,5 milliarder for kommunerne, og det er en stigning på et par hundrede millioner i forhold til året før. Eller en realvækst på næsten fem pct. Netop de øgede, offentlige udgifter i forbindelse med det almennyttige boligbyggeri bekymrer Lejernes LO (LLO) - ikke mindst set i lyset af regeringens planer om at sælge ud af de almennyttige lejligheder. »Regeringen har lovet, at indtægterne fra salget skal bruges til at bygge nyt - altså også ud over det, som er planlagt. Men der er tilsyneladende ingen, som tænker på, hvad et øget nybyggeri kommer til at koste ud over anskaffelsen«, siger Jesper Larsen, økonom i LLO. LLO peger også på, at de nye almennyttige lejligheder typisk ligger med en højere husleje end det mere slidte byggeri. Hvor gennemsnittet i dag er en årlig leje på 450 kroner pr. kvadratmeter i det gamle byggeri, vil den stige til ca. 800-900 kroner. »Og en lejeforhøjelse slår igennem på boligstøtten, og her er det vores vurdering, at kommunerne kommer til at hænge på en ekstra merudgift. Vores skrækscenarium er, at regeringen på grund af de ekstra udgifter vil tvinge ændringer på boligstøtten igennem for at spare«, siger Jepser Larsen, som ikke mindst frygter, at det vil gå ud over de pensionister, som får boligydelse. »Vi er bange for, at boligydelsen pludselig bliver gjort afhængig af pensionisternes indtægter - akkurat som boligsikringen er«, siger LLO-økonomen.