Det kan blive svært for Beredskabsstyrelsens direktør, Frederik Schydt, at få gennemført den fyring af en kritisk beredskabsleder, som han har lagt an til. Beredskabsstyrelsens skolechef, Bjarne Kjems, har i en artikel advaret om, at beredskabet, der skal beskytte danskerne mod store ulykker, kemikalieuheld eller terrorangreb, er for dårligt, og at skatteborgernes penge bruges forkert. Men for at få gennemført fyringen skal det kunne godtgøres, at skolechefen har gjort sig umulig til at bestride sit job, siger professor i offentlig ret, dr. jur. Jens Peter Christensen fra Aarhus Universitet. »Der skal meget til, for at man kan skride til afskedigelse, for bag reglerne ligger hensynet til, at den enkelte skal kunne ytre sig, og hensynet til, at der kan være oplysninger, som er vigtige for samfundet at få«, siger Jens Peter Christensen. Kritisk artikel Bjarne Kjems, der er leder af Beredskabsstyrelsens Center for Lederuddannelse og samtidig formand for Redningsrådet, skrev sin artikel med overskriften 'Efterlysning! Samarbejde i dansk redningsberedskab' i begyndelsen af december og sendte den til tidsskriftet Brandværn og Sikring. I artiklen, som han sendte en kopi af til sin direktør, kritiserer han Beredskabsstyrelsen for manglende samarbejde med de kommunale beredskabschefer, og han advarede om, at staten indkøber materiel, som der aldrig bliver brug for, og dermed spilder skatteborgernes penge. Det har fået Beredskabsstyrelsens direktør, Frederik Schydt, til at skrive til Indenrigsministeriet, at Bjarne Kjems »har demonstreret en så væsentlig mangel på faglig og kollegial dømmekraft«, at han ikke længere kan bestride sit job som skolechef eller andre ledende job i Beredskabsstyrelsen. Ministeriet skal nu tage stilling til, hvilke konsekvenser det vil drage. Bevisbyrden Professor Jens Peter Christensen siger, at det er Frederik Schydt, der skal løfte bevisbyrden. »Hvis man skal skride ind over for skolechefen, skal man kunne argumentere lødigt og overbevisende for, at han har gjort sig umulig til det job, han har. Selve ytringen kan man ikke skride ind over for. Man kan ikke straffe ham, bare fordi han har sagt noget. Men hvis man kan argumentere lødigt og overbevisende for, at det er en følge af hans ytring, at han har gjort sig umulig til at fortsætte i jobbet, så kan man drage konsekvenser«, siger Jens Peter Christensen. »Det næste er så hvilke konsekvenser? Man vil være bundet af princippet om at bruge det mindste middel, og der skal meget til, for at man kan skride til afskedigelse. Man må ligesom prøve med det gode først. Det begynder med en løftet pegefinger i form af en tjenstlig tilkendegivelse. Det næste er mere alvorlig skældud i form af advarsel eller irettesættelse. Og først til sidst kan der blive tale om afskedigelse«. Indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ikke ønsket at udtale sig i sagen.