Klonet organdonor med krølle på halen

Muligheden for at benytte grise som leverandører af organer til syge mennesker er måske kommet et væsentligt skridt nærmere med nyheden om fødslen af fem små klonede og transgene grise på en forsøgsfarm i den amerikanske stat Virginia. Grisene er avlet på en sådan måde, at de er født uden genet alpha-gel. Dette gen er en af de væsentligste årsager til, at griseorganer vil blive afstødt, hvis de søges transplanteret ind i et menneske. Videnskabeligt set er der tale om en nyskabelse, og symbolikken er på plads: Fødslen fandt sted juledag, og de fem små er døbt Joy, Angel, Mary, Star og Noel. Firmaet PPL Therapeutics betragter da også selv deres nyfødte grise som en gave til videnskaben og menneskeheden. Men er de det nu også? Og er muligheden for at afhjælpe den globale mangel på organer til transplantation ved hjælp af grisen som reservedelslager overhovedet realistisk inden for en overskuelig årrække? Særdeles optimistisk Professor Torben Greve, Landbohøjskolen, der er en af vore førende specialister i husdyrkloning, betvivler ikke, at der med skabelsen af de fem grise vitterligt er sendt en videnskabelig besked af den største vigtighed. Men budskabet er i lige så høj grad rettet mod PPL's aktionærer som mod de tusinder af syge, der i dag venter på at få et nyt organ, mener Greve. »At sige, at man allerede ved udgangen af 2005 vil være i stand til at indlede de første kliniske forsøg med griseorganer i mennesker, anser jeg for endog særdeles optimistisk. Men jeg kan da godt se, at man ud fra en økonomisk, aktiemæssig og investeringsmæssig betragtning ikke så godt kan sende det signal, at det måske først bliver i 2025. Problemet for PPL Therapeutics og i øvrigt også for ACT, der klonede de første menneskelige celler, er, at de på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at opvise konkrete resultater og producere nogle produkter, der kan give et økonomisk afkast. Det kræver investorerne simpelthen«, siger Torben Greve. En kritisk milepæl De fem små grise er alle af hunkøn, men hangrise med det ændrede gen ventes født senere i år. De skal nok komme, for PPL har erfaring med disse sager. Firmaet var som bekendt den praktiske partner på kloningen af fåret Dolly i 1997. En begivenhed, der fortsat rangerer som den største inden for kloning. Og PPL er særdeles resultatorienterede. De lægger ikke skjul på, at nu skal der produceres dyr med organer og væv, der kan transplanteres ind i mennesker - og blive der. »Fødslen af disse grise er en kritisk milepæl i vores program for udvikling af organer, der kan transplanteres fra dyr til mennesker. Projektet skal levere en ekstra gnist til både den videnskabelige verden og de kredse, der beskæftiger sig med investering. Dette fremskridt lover os en snarlig løsning på såvel mangelen på menneskelige organer til transplantation som insulinproducerende celler til at kurere sukkersyge«, proklamerer David Ayares, vicepræsident for forskning i PPL. Kold afvaskning PPL's topchef, direktør Ron James, går lige til sagen. På firmaets hjemmeside giver han aktionærerne en kold afvaskning og rækker dem derpå et lunt håndklæde: »PPL har ikke de store finansielle midler, og dem vi har, skal primært bruges til at markedsføre den nye gensplejsede medicin mod sygdommen arveligt lungeemfysem, recAAT. Men hvis vi kan finde en partner, der kan bringe os videre på området for xenotransplantation (transplantation mellem forskellige arter, red.) og stamceller, kan vi komme ud på de virkelig store markeder«, fastslår Ron James. Men der er en verden til forskel på at producere medicin ved hjælp af mælken fra et dyr, hvis gener er ændret, og til at tage et organ fra et dyr og sætte det ind i en anden art - mennesket. Torben Greve forudser enorme vanskeligheder. Stadig problemer »Selv om det måske vil lykkes PPL at tæmme de værste problemer omkring den akutte afstødning af et organ, har man langtfra løst alle problemer. Grisen og mennesket er og bliver væsensforskellige, og skulle det på et tidspunkt blive muligt at få et griseorgan til at fungere i organismen på et menneske, vil de pågældende personer under alle omstændigheder skulle indtage enorme mængder af medicin mod afstødning resten af deres liv«, siger Torben Greve. »Det næste problem vil så være, at ingen kan ane, hvorledes disse organer vil opføre sig inde i et menneske. Eksempelvis er det muligt, at en grisenyre indsat i et menneske slet ikke vil besidde netop de egenskaber, der gør, at man ikke skal tisse hele tiden. Og så skal man have noget mere medicin mod netop det. Eller et grisehjerte - hvordan vil vi reagere på det? Vil vi overhovedet blive i stand til at gå op til tredje sal eller løbe hen ad vejen med et sådant hjerte? Det aner vi ikke noget om«, siger Torben Greve. PPL Therapeutics' videnskabelige pletskud er, at det er lykkedes at fjerne et gen, der anbringer et sukkerstof på oversiden af griseceller, fra grisenes arvemasse. Netop dette sukkerstof udløser en voldsom afstødning af griseorganer i en menneskekrop. Firmaets plan er nu at udvikle grisene yderligere med henblik på forsøg med transplantation af organer til menneskeaber. David Ayares fra PPL oplyser, at der sidst på året 2005 er lagt op til de første kliniske afprøvninger på mennesker. Griseorganer, der kan komme på tale til transplantation, er hjerter, nyrer, bugspytkirtler, lever, hud og blodceller. Torben Greve er imidlertid skeptisk over for PPL's timing. »Hvis man går for tidligt i gang med kliniske forsøg, og det viser sig at have uheldige virkninger på patienterne, kan det være til ubodelig skade for hele forskningen på længere sigt. Se bare, hvordan det gik, da man i Århus ville behandle leverkræftpatienter med genterapi«, siger Torben Greve.