En opvækst i larm

I EU lever hver femte voksne borger i omgivelser så støjende, at de ifølge EU-standarder er uacceptable. Deres søvn forstyrres, de bliver lettere irritable, og helbredet kan på længere sigt blive påvirket. For børnene er problemet ikke mindre: Deres opvækst kan blive forstyrret. Deres indlæringsevne nedsat. En ny international rapport med et solidt dansk islæt gennemgår de helbredsproblemer, som støj kan påføre børn. Og hvor voksne er beskyttet af blandt andet en arbejdsmiljølov, findes der ikke mange regler for at værne børn mod støj og larm, fastslår projektkoordinator Marie Louise Bistrup fra Statens Institut for Folkesundhed, der har udgivet rapporten. Der forskes heller ikke nær så meget i, hvordan børn rammes af samfundets lydinferno. »Derfor er forebyggelsen over for børn heller ikke nær så meget i fokus. Det er et overset problem«, siger Marie Louise Bistrup. Fostret lytter Laboratorieforsøg og eksperimenter har for længst kortlagt en generel sammenhæng mellem støjs påvirkning og effekten på indlæringen. Den nye rapport med deltagelse af forskere fra Danmark, Holland, Portugal og Sverige giver et overblik over disse effekter. Den viser bl.a., at det ufødte barn kan tage skade af for meget støj uden for mors mave. Der kan opstå høreskader, fødselsvægten kan blive nedsat, væksten hæmmet, og barnets udvikling kan i det hele tage skades. Om daglig støj i store byer skader høreevnen hos små børn i førskolealderen er ifølge rapporten ikke undersøgt tilstrækkeligt. Men forsøg med mus tyder på, at meget følsomme høreorganer kan tage varig fysisk skade af 24 timers støj fra omgivelserne i form af trafik, larmende legetøj, musik etc. Grænsen for, hvornår støj muligvis skader, ligger ved omkring 70 decibel. De meget få videnskabelige støjforsøg, der har beskæftiget sig med børns søvnmønster, tyder også på, at larm skader. Formentlig kan skaderne især opstå i forbindelse med den såkaldte REM-søvn eller drømmesøvnen, hvor hukommelsen styrkes. Men igen: Her mangler forskning. Blodtrykket stiger Tyske undersøgelser har vist, at skolebørn, som i skolen og derhjemme omgives af støj fra biltrafik og fly, havde højere blodtryk end andre børn. Men andre forsøg har ikke givet samme resultat, så også her er der en hvid plet på det forskningsmæssige landkort. Til gengæld er der ikke så meget videnskabelig vaklen, når det gælder sammenhængen mellem larm og læseevne. Omkring tyve videnskabelige forsøg viser, at kronisk støj kan føre til nedsat indlæringsevne hos børn. Vedvarende støj i omgivelserne kan også føre til, at børn får sværere ved at høre forskel på ord, der umiddelbart lyder ret ens. Og at støjbelastede børn har sværere ved at være udholdende, når de skal løse en opgave. Rapporten fastslår endelig også, at der er en næsten total mangel på forskning i støjens indvirkning på teenagere. Kun sammenhængen mellem høj larm fra f.eks. musik og høreskader som f.eks. tinnitus er forskningsmæssigt velbelyst. Mor, naboen larmer Én ting er, hvordan støj objektivt påvirker et barns helbred. Noget andet er, hvordan barnet selv oplever støjplagerne. På en konference om børn og støj i Storbritannien for to år siden kom det frem, at børn faktisk selv føler sig mest generet af nabostøj derhjemme. Måske fordi det er støj, de og deres forældre kan gøre noget ved. Mens trafikstøj og lignende ikke i særlig grad indgår i børnenes bevidsthed som noget irriterende. »Men børn skal bruge mere energi på at klare sig i et støjende miljø for at kunne sætte sig igennem. Og det kan give sig udslag i, at de enten bliver mere udadreagerende og støjende selv. Eller at de vælger den modsatte strategi med 'indlært hjælpeløshed' - at de trækker sig ind i sig selv«, forklarer Marie Louise Bistrup. Dupper og propper Efter rapporten om støj og børn kommer nu tiden til at afdække, hvad man kan gøre. Marie Louise Bistrup er ved at interviewe 40 støjeksperter i hele Europa om forebyggelse. »Men det bliver op til de enkelte lande, hvordan de vil reagere. Om der skal filtdupper på stolene i børnehaverne, eller der skal deles ørepropper ud ved rockkoncerter. EU spiller også en rolle, f.eks. når der fastlægges standarder for støj for legetøj. Og så kan den enkelte familie gøre noget selv. En start kan være, at man får snakket med hinanden om, hvornår støjen i hjemmet frustrerer én«, foreslår Marie Louise Bistrup.