Racismeparagraf under pres

Dansk Folkeparti vil have fjernet straffelovens paragraf 266 B - den såkaldte racismeparagraf. Det lægger op til problemer i Venstre, som tidligere har haft intern uenighed om emnet, men hvor fremtrædende politikere gerne ser paragraffen fjernet. Ifølge Venstres politiske ordfører Jens Rohde vil folketingsgruppen i det nye år tage stilling til sagen, men indtil da mener han, at det ville være forkert at melde ud på gruppens vegne. Han vil dog gerne give sin egen mening til kende. »Jeg synes, den paragraf er dybt problematisk. Ytringsfriheden er jo ikke meget værd, hvis man kun må diskutere med dem, som man er enig med«, siger Jens Rohde. I 1993 ønskede Venstres nuværende retspolitiske ordfører Birthe Rønn Hornbech at fjerne paragraffen. Dengang støttede hun socialdemokraten Ritt Bjerregaard, der i en kronik kaldte paragraffen for »latterlig, djævelsk og betænkelig«. Så sent som i slutningen af september var Rønn Hornbech igen på banen for at få afskaffet den cirka 30 år gamle paragraf. Og nu får hun støtte fra to af de tre øvrige Venstre-medlemmer af Folketingets Retsudvalg, Karsten Nonbo og Jørgen Winther. »Det glæder mig, at Dansk Folkeparti kommer med det forslag. I Venstre har vi ikke været helt enige om dette punkt, derfor kom det ikke med i vores kasseeftersyn til udlændingepolitik. Hvis vi ikke kunne tale med en tunge i offensiven, så var offensiven ikke meget værd, lød logikken«, siger han. Han vil i stedet have skærpet straffen for de racistiske handlinger og peger på tilfælde, hvor havelåger bliver sparket ind på grund af racisme. Konservative er imod Regeringspartneren Det Konservative Folkeparti afviser Dansk Folkepartis forslag om at fjerne paragraffen. Partiets medlem af Retsudvalget Lars Barfoed mener, at paragraffen er en beskyttelse af respekten for det enkelte menneske og af tolerancen i samfundet. »I Danmark skal vi være tolerante. Men et af de få forhold, vi ikke skal være tolerante over for, er intolerancen. Derfor er der en god balance i, at straffeloven forbyder nogen at true, forhåne eller nedværdige andre på grund af deres race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse eller tro«, siger han. Lektor i strafferet ved Københavns Universitet (KU) Jørn Vestergaard mener derimod ikke, man skal fjerne paragraffen fra straffeloven. Han mener, at loven har en værdi, fordi den sender et signal om, hvortil samfundet er parat til at gå i forhold til debatkultur. »En ophævelse af paragraffen vil være det samme som at markere, at nu er der frit spil. Jeg ved godt, at der er nogen, der ikke bryder sig om signallovgivning, men det skulle da være et fattigt samfund, som ikke ville sende signaler gennem den«, siger Jørn Vestergaard. Professor i strafferet ved KU Vagn Greve er uenig med sin kollega. »Der er store uenigheder, men efter min opfattelse er ytringsfrihed noget af det vigtigste i et demokrati, og i det øjeblik man begynder at censurere ting, man ikke kan lide at høre, åbner man for en række ting. Det, vi har set, er faktisk, at vi startede med racistiske ytringer, og i dag må man ikke længere sige noget om seksuelle tilbøjeligheder. Dermed får man censur af, hvad flertallet ikke kan lide at høre. Det er en farlig vejr at betræde«, siger Vagn Greve. Sabelraslen Dansk Folkeparti raslede endnu en gang med sablerne i går. Ifølge Jyllands-Posten truer Dansk Folkeparti med at stemme imod finansloven, hvis ikke regeringen vil være med til at fjerne den offentlige støtte til en række råd, nævn og puljer inden for udlændingeområdet. Nævnet for Etnisk Ligestilling, Det Danske Center for Menneskerettigheder, Dokumentations- og Rådgivningscentret for Racediskrimination, Rådet for Etniske Minoriteter og Dansk Center for Migration og Etniske Studier står alle på sparelisten hos Dansk Folkeparti.