Hurtig hjælp med brandmænd

Brug af brandmænd og brandvæsenets stationer og køretøjer vil være den billigste måde at sikre hurtig hjælp til syge og tilskadekomne, der ellers i dag risikerer at vente i både 15, 20 eller 30 minutter på ambulancehjælp. Det er baggrunden for, at de tidligere rivaliserende kommunale brandvæsener og det private Falcks Redningskorps er gået i samarbejde om en nødbehandlerordning, hvor brandmænd sendes af sted for at hjælpe syge og tilskadekomne, hvis den nærmeste ambulance er langt væk. Nødbehandleren skal ikke erstatte ambulancen, men blot igangsætte behandling, indtil ambulancen når frem. »Der er noget, der taler både for og imod ordningen, men det gælder om at få responstiderne ned under 20 minutter, og så skal vi bruge alle midler«, siger Allan Søgaard Larsen, der er direktør i Falcks Redningskorps. Billigere løsning Hvor et ambulanceberedskab hos Falck typisk koster omkring tre millioner kroner, vil det være langt billigere at udnytte ressourcerne hos brandvæsenet, der i forvejen har et net af stationer i hele landet. Brandvæsenet skal efter loven kunne være fremme inden for 10 minutter i områder med tæt bebyggelse og inden for 15 minutter i områder med spredt bebyggelse. Derimod er der ikke i loven nogen grænse for, hvor længe en ambulance må være om at nå frem. Hvis amterne siger ja, er det tanken at indlede et to-årigt forsøg i Odense, Århus og Aalborg, som har kommunale brandvæsener. Københavns Brandvæsen går under alle omstændigheder i gang i Københavns Kommune og på Frederiksberg, og det er også tanken at inddrage Søllerød samt nogle mindre tæt bebyggede områder rundt om i landet, som Falck udvælger. For Københavns Brandvæsen, der står for både ambulancekørsel og brandslukning i Københavns Kommune og på Frederiksberg, vil det være let at sætte ordningen i gang. Alle brandfolkene er i forvejen uddannet til at køre ambulance, og der er døgnberedskab. Brandbilerne skal derfor blot forsynes med ekstra udstyr som for eksempel en defibrillator, som med elektrisk stød kan sætte gang i et hjerte, der er stoppet. Vanskeligere bliver det i de tyndere befolkede områder, hvor brandfolkene er ansat på deltid og ikke har den nødvendige uddannelse. De skal derfor sendes på et ugelangt kursus i nødbehandling og brug af defibrillator. Fordele og ulemper Falck-direktør Allan Søgaard Larsen ser både fordele og ulemper i ordningen. »Man kan være bekymret for, om de deltidsansatte brandmænd og de brandmænd, der ikke er vant til det, kan håndtere at komme ud til ulykker med meget alvorlige skader. Men dér, hvor de vil kunne gøre en forskel, er ved hjælp til patienter med hjertestop. Der skal man normalt nå patienten inden for fem minutter, men hvis der er én derude, der kan give hjertemassage, forøges tidsrummet til 12 minutter. Der vil nødbehandlerne kunne gøre en forskel. Man skal passe på ikke at stikke folk blår i øjnene, men jeg synes helt sikkert, det skal prøves af«, siger Allan Søgaard Larsen. Det skønnes, at brandmænd vil komme i aktion som nødbehandlere omkring 50-60 gange om året, hvad enten der er tale om en landkommune med langt mellem ambulancestationerne eller en by som København med mange ambulancer. Med nødbehandleruddannelsen gøres der et forsøg på at få brandmænd, som arbejder for kommunen, og ambulancefolk, som arbejder for amterne, til at arbejde sammen. Og samtidig skabes der et samarbejde mellem det private Falck og de kommunale brandvæsener, som rundt om i landet i mange år har haft mange stridigheder med hinanden. Nyt samarbejde »De har været noget trekantede i Falck tidligere og ikke ønsket, at der kom andre ind på området, men det har de nu åbnet for«, siger Erik Nygaard, der er udrykningschef i Århus Brandvæsen. »Vi tænker faktisk ikke kun på forretningen. Vi har også et ønske om at udnytte ressourcerne på tværs så godt som muligt«, siger direktør Allan Søgaard Larsen fra Falcks Redningskorps. Københavns Brandvæsen, der er tovholder i arbejdet, håber, at forsøget vil blive en succes. »Det er en billig ordning, og man vil udnytte beredskabet i sammenhæng. Der er ingen grund til at skelne så skarpt mellem ambulance og redning. Ude på skadestederne skal de jo alligevel samarbejde«, siger vicebrandchef Søren Brydholm. »Af hensyn til borgerne skal vi udnytte de ressourcer, vi har. Vi kan godt dække landet med ambulancer, så de er fremme inden for fem minutter, men vi ved også, at så bliver det meget, meget dyrt. Og der vil altid være situationer, hvor de to-tre ambulancer i et område er optaget. Så kan man sende nødbehandleren først«.