Raske fylder sygehuse

I direktionen i Hovedstadens Sygehusfællesskab river de sig i håret, på hospitalerne sukker afdelingerne under overbelægning, og i Københavns og Frederiksberg Kommuner lover og lover forvaltningerne. Men i hospitalssengene ligger der stadig patienter, som er færdigbehandlede, men bare venter på en plads på et plejehjem. 107 kunne tælles lige før jul. 89 af dem venter på en plads i Københavns Kommune, 18 på en plads i Frederiksberg - heraf syv, der skal have en psykiatrisk plejebolig. Ifølge en aftale mellem kommunerne og HS fra 1998 må der højst ligge 50 ventepatienter fra Københavns Kommune og 10 fra Frederiksberg. Københavns Kommune har på intet tidspunkt kunnet overholde den aftale, og i Frederiksberg kniber det altså også nu. 'Meget beklageligt' »Situationen er meget beklagelig. Det er både synd for patienterne og dårligt for vores økonomi«, siger administrerende direktør i HS Erik Juhl. »Vi har gang på gang henvendt os til kommunerne om problemet, og vi har fået mange tilsagn om, at det ville blive løst, men endnu er der ikke sket noget«. Løsning efterlyses På Hvidovre Hospital har situationen medført, at der er oprettet en venteafdeling med 22 pladser, hvor færdigbehandlede patienter kan nøjes med hjælp fra social- og sundhedsassistenter og således ikke belaster de egentlige sengeafsnit. Men afdelingen har kun budget til udgangen af første halvår 2002. Fast grænse over ventetiden Så nu skal der findes en løsning på problemet med ventepatienter, siger både kommunerne og HS. I begyndelsen af det nye år mødes parterne for at drøfte hvordan. »Vi forestiller os, at den nye aftale ikke skal handle om et bestemt tal, men sætte en fast grænse over ventetiden«, siger direktør i Københavns Kommunes sundhedsforvaltning Bo Andersen. »Det indgår både i kommunens budgetaftale og i konstitueringsaftalen efter valget, at der højst må være fire ugers ventetid på en plejehjemsplads i kommunen ved udgangen af 2003. Jeg forestiller mig, at målet i en ny aftale med HS vil være en maksimal ventetid på to-tre uger fra en hospitalsseng«. I november havde de ældre, som flyttede ind på et plejehjem, i gennemsnit ventet 1,4 måned. Ingen penge til pladser næste år I øjeblikket venter cirka 500 ældre i Københavns Kommune på en plejehjemsplads. Tallet skal ses i sammenhæng med, at kommunen de seneste to år har lukket 559 pladser. 28 af dem blev genåbnet i år, og i år 2003 kommer der 100 nye til i Valby. Men for det kommende år er der ikke afsat penge på budgettet til at etablere nye plejehjemspladser. I Frederiksberg Kommune har man i år forøget kapaciteten på almindelige plejehjemsplader med godt 60 og håber, at det vil dække behovet. To måneders ventetid Men kommunen har over to måneders ventetid på plejehjem, og det er længere end den politiske målsætning. En del af kommunens problem skyldes, at den i øjeblikket har 32 ældre, der midlertidigt optager pladser, mens de venter på plejehjem i en anden kommune. »Og så har vi mangel på psykiatriske plejeboliger, men det er der afsat penge på næste års budget til at løse«, siger socialdirektør Bjarne Busk, Frederiksberg. Bente Møller, Enhedslisten, sidder både i bestyrelsen for Hovedstadens Sygehusfællesskab og i Købehavns Kommunes sundheds- og omsorgsudvalg, hvor hun som den ene af kun to også fortsætter efter nytår. Hun tror ikke på, at kommunen kan leve op til løftet om maksimalt fire ugers ventetid i 2003 uden at etablere flere pladser end de planlagte. Bødesystem »Vi går efter at få bygget et nyt plejehjem i Kgs. Enghave - et projekt, der allerede var på tegnebrættet, men blev droppet, da man besluttede at lukke plejeboliger. Jeg håber, vi nu kan få flertal for det - vi skal leve op til den aftale, vi har indgået«, siger hun. Bente Møller er også fortaler for at indføre et 'bødesystem' i lighed med det, der eksisterer i nogle amter. Her betaler kommunerne for at have færdigbehandlede patienter liggende på sygehuset, mens de venter på plejehjemsplads. »Vi har overvejet det flere gange, men forskellen på HS og de andre sygehusvæsener er, at pengene hos os kommer fra de samme kasser - nemlig fra de to kommuner«, siger planlægnings- og økonomidirektør Morten Rand Jensen, HS. 'Pengene bør bruges til pladser Sundhedsdirektør i København, Bo Andersen, mener af samme grund ikke, at 'bødesystemet' er en god idé. »Der er mere fornuft i at bruge pengene til at etablere nye plejehjemspladser frem for at betale dem i bøder til HS«, siger han.