1.200 nazi-ofre søger erstatning

Få dage før fristen udløber 31. december, har omkring 1.200 danskere søgt om erstatning for Nazitysklands forbrydelser. Det oplyser advokat Leslie Rabuchin fra Den Danske Nationalkomité for Rådgivning for Ofrene for Nazityskland. Kompensationen kommer fra en fond, som er oprettet af den tyske regering og det tyske erhvervsliv. Begge parter har hver bidraget med 5 mia. D-mark til fonden - i alt ca. 38,5 mia. kr. Fonden giver erstatning til en række forskellige typer ofre for Nazitysklands forbrydelser - lige fra ofre for medicinske menneskeforsøg til ofre for formueskader. Blandt de danske ansøgere er hovedsagelig jøder, modstandsfolk og politibetjente, der under krigen blev interneret i de tyske koncentrationslejre. Men også modstandsfolk, der sad fængslet i Danmark under krigen, har søgt - en af dem er tidligere landsretssagfører Erik Eegholm. Som en af de første modstandsfolk i Danmark blev Erik Eegholm og fire studiekammerater idømt to års fængsel for tysk-fjendtlig aktivitet. De fire jurastuderende havde på skift huset danskeren Mogens Hammer, der var uddannet telegrafist i Englands Special Operations Executive (SOE) og udset til at hjælpe med organiseringen af den danske modstandskamp. Gruppen blev hurtigt opdaget, fordi tyske pejlevogne opfangede bølgerne fra Mogens Hammers radiosender. »Jeg var kun 21 år og midt i jurastudierne, da jeg blev taget. Det var en ubehagelig oplevelse, fordi der ikke var klarhed over, hvad der skulle ske med os. Samtidig var vi ganske unge, og ikke alle i den alder kan klare det psykiske pres, det er at sidde i fængsel«, siger Erik Eegholm, der afsonede dommen i Vestre Fængsel og i Nyborg Statsfængsel. Fjernes eller dræbes Ifølge erstatningsreglerne står Erik Eegholm til en kompensation på ca. 19.000 kroner. Det er den laveste af de to kategorier for erstatning. Ansøgerne deles populært sagt efter, om de tilhørte den gruppe, tyskerne ville fjerne midlertidigt, eller den gruppe, de ville slå ihjel. Ofre i den sidste kategori kan få den højeste kompensation på 57.000 kroner. »Jeg kan ikke rigtig forholde mig til beløbene, de er nærmest symbolske. Det er bestemt ikke for pengenes skyld, at jeg søger, men mere for at få en slags retfærdighed for det, der skete dengang«, siger Erik Eegholm. Et ufravigeligt krav for at få erstatning er, at man var i live 16. februar 1999, og det har ført til, at Den Danske Nationalkomité for Rådgivning for Ofrene for Nazityskland, som hjælper med at udfylde ansøgningerne, har måttet afvise flere tusind ansøgere. »Det kan eksempelvis være en enke til en kz-fange, der døde i 1960'erne. Hendes mand var offer for Nazitysklands forbrydelser, men der er ingen erstatning at hente, fordi han døde før skæringsdatoen«, siger Leslie Rabuchin fra Den Danske Nationalkomité for Rådgivning for Ofrene for Nazityskland. Kritik af tidspunkt Fra flere sider har der derfor lydt kritik af, at erstatningerne først kommer nu. Den ene af Erik Eegholms fire studiekammerater døde således inden skæringsdatoen, så hverken han eller hans enke får erstatning. En anden i gruppen af studiekammerater døde efter 16. februar 1999, så han får ikke glæde af erstatningen, men Erik Eegholm har dog søgt på vegne af hans enke. Tilbage er Erik Eegholm og en anden kammerat fra tiden i Nyborg Statsfængsel, og den nu 81-årige Erik Eegholm kommer til at vente endnu nogle år, før det administrative er på plads, så erstatningen bliver udbetalt. »Det er naturligvis godt, at Tyskland forsøger at rette sine fejl, men der er efterhånden gået 50 år, og det er lidt sent at komme med erstatninger. De burde være kommet før, så flere kunne have fået gavn af det«, siger Erik Eegholm. Erstatningerne fra den tyske fond er ment som det endelige punktum for udbetaling af erstatninger fra Tysklands side. Fonden skal dermed være en garanti for, at det tyske erhvervsliv ikke fremover bliver sagsøgt for millionerstatninger af tidligere kz-fanger, som det har været tilfældet i USA. Ansøgningerne om erstatning behandles af Den Internationale Organisation for Migration (IOM), som også står for udbetalingen af de mange milliarder. På verdensplan har organisationen modtaget over 230.000 ansøgninger.