Dom styrker retten til behandling i udlandet

Danske myndigheder kan ikke uden videre afslå borgeres ønsker om at blive behandlet på hospitaler i andre EU-lande. En dom ved EF-domstolen slår fast, at der skal tvingende grunde til at omgå det principielt frie sygehusvalg inden for EU, og retten giver retningslinjer for, hvornår en sådan sygehusbehandling i udlandet kan afslås. Den dom bør vi herhjemme begynde at tage langt mere alvorligt, siger en dansk juraprofessor. »Danske patienter har langt større muligheder og langt større rettigheder i forhold til det at blive behandlet på hospitaler i udlandet, end de aner«, siger professor, dr.jur. Kirsten Ketscher, Københavns Universitet, og fortsætter: Hemmelig rettighed »Dommen vedrører nemlig patientens ret til at søge behandling i udlandet, hvor man hidtil kun har hørt om systemets ret til at henvise patienten til denne behandling. Det er også dette spor, som jeg fornemmer, at den nye indenrigs- og sundhedsminister er optaget af at følge - altså at der tages langt bedre hensyn til patientens ret og ikke bare ses på systemets vilkår. Muligvis er der mange myndigheder, der simpelthen ikke ved, at det kræver en god argumentation at give borgerne et afslag på at blive behandlet på et sygehus i udlandet. Blandt jurister taler vi om de 'hemmeligholdte rettigheder'«. De senest afgjorte sager ved EF-domstolen omfatter to hollændere, der blev behandlet på specialklinikker i henholdsvis Tyskland og Østrig uden forhåndstilladelse fra deres hollandske sygekasse. I Holland ansås netop forhåndstilladelsen for afgørende for, om de to patienter kunne få dækket deres udgifter af sygekassen. »Dommen kan tolkes således, at der i virkeligheden er tale om traktatbrud, hvis en myndighed i et EU-land rutinemæssigt giver afslag på at godkende patienters hospitalsophold eller lægebehandlinger i et andet EU-land. Hvis en kommune, et amt eller måske Sundhedsstyrelsen vælger at nægte en dansker behandling i udlandet, er det den pågældende myndigheds forpligtelse at argumentere for, hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Sådan er det jo slet ikke i dag, hvor man blot melder et afslag«, siger Kirsten Ketscher til Politiken. Intet ændret Sundhedsministeriets specialist på området, kontorchef i 2. kontor John Erik Pedersen, siger til Politiken, at domstolsafgørelsen ikke ændrer på de nuværende betingelser, og at den danske lovgivning er i fuld overensstemmelse med dommen. Han afviser, at der er indført frit sygehusvalg inden for unionen. »Dommen fastslår, at det er de enkelte medlemsstaters ret selv at udforme de nationale, sociale sikringsordninger«, siger kontorchef John Erik Pedersen og fortsætter: »Som det er nu, har amterne allerede retten til at henvise en patient til udlandet - uanset om patienten kan behandles straks på et offentligt dansk sygehus. Men det er op til de danske myndigheder at udøve det skøn, der skal ligge til grund for en beslutning om, hvorvidt det offentlige vil sende penge af sted sammen med patienten. Og hvis der - som vi har set det i nogle konkrete tilfælde med stereotaktisk strålebehandling for leverkræft - er tale om eksperimentelle behandlinger, der ikke er bredt lægeligt anerkendte, kan myndighederne også afvise at betale for en sådan behandling i udlandet«, fastslår John Erik Pedersen. Systemet ikke gearet På trods af John Erik Pedersens understregning af, at den danske praksis på området efter hans opfattelse er i fuld overensstemmelse med dommen ved EF-domstolen, mener Kirsten Ketscher, at det danske system ikke er gearet rigtigt i forhold til ånden i EU-dommen. Vi er i hverdagen alt for optaget af systemets rolle i hele spillet frem for patientens ret til behandling i udlandet, mener hun. Kirsten Ketscher kalder det en »udbredt misforståelse«, at sygehusvæsenerne i EU er rene nationale anliggender. »Dommen understreger, at lægelig virksomhed er omfattet af EU-traktatens regler for fri udveksling af tjenesteydelser på tværs af landegrænserne. Det er de fleste EU-lande bare ikke parat til at acceptere. Der er stadig en udbredt modvilje mod at lade sociale ydelser følge de enkelte borgere ud af landet«, siger Kirsten Ketscher. Det anerkendte lægetidsskrift British Medical Journal fastslår på baggrund af dommen i en leder, at tiden nu er løbet fra opfattelsen af, at sundhedspolitik er et rent nationalt anliggende i EU. »For første gang fastslog domstolen, at sygdomsbehandling på hospital hører under EU-lovgivningen om fri udveksling af tjenesteydelser - uanset hvordan der betales for den«, skriver forskningsdirektør Martin McKee i British Medical Journal.