Kritik af våbensalg til Israel

Fra Danmark til Israel. Via USA - for ellers gik det ikke. Ordren lød på 50-100 millioner kroner, og køberen var det israelske luftvåben. Men det må man ikke - danske virksomheder må ikke sælge våben eller forsvarsmateriel til lande, der er i krig eller hærget af borgerkrig. Havde den danske virksomhed Terma søgt om eksporttilladelse til Israel, ville de ifølge en af Termas egne direktører have fået et nej til eksporten. Derfor måtte udstyret først forbi USA, før det kunne finde vej til 144 israelske F-16-kampfly. Det undrer en britisk forsker: »Jeg synes, at det lyder som en meget mistænkelig eksport. Især til de her krigshærgede lande kunne man forvente, at eksporten var strengt kontrolleret. Det burde være indlysende, at Israel falder ind under den kategori«, siger Ian Davis, der er direktør for British American Security Information Council (BASIC) - en sikkerhedspolitisk tænketank. Søgte bevidst ikke om eksporttilladelse Den århusianske virksomhed Terma, der sælger militærudstyr for omkring en milliard kroner om året, vidste, at udstyret ville ende i Israel, da virksomheden for nylig skulle søge om eksporttilladelse til den store ordre: »Jeg tror ikke, at vi kunne få eksporttilladelse, hvis det var direkte til Israel. Så derfor søger vi det heller ikke«, siger Børge Witthøft, der er direktør for Airborne Systems i Termas. Justitsministeriet vidste besked Når en virksomhed som Terma skal sælge militærudstyr til udlandet, skal det først godkendes af Justitsministeriet, der blandt andet skal holde øje med, at Danmark overholder EU's adfærdskodeks for våbeneksport. Og Terma har papirerne i orden. Virksomheden søgte Justitsministeriet om tilladelse til at eksportere udstyret til USA. Terma skrev endda i ansøgningen, at det ville ende i de israelske F-16-kampfly - alligevel fik de tilladelsen. Det undrer Søren Søndergaard fra Enhedslisten: EL og R undrer sig »Hvis man i Danmark har været vidende om, at Israel var slutbrugeren, så synes jeg det er problematisk«, siger Søren Søndergaard, der vil bringe sagen for justitsministeren. »Det er afgjort noget, der skal stilles spørgsmål ved, så man ikke bare kan eksportere via tredjelande. Umiddelbart lyder det dybt bekymrende, at det kan ske. Og jeg kan ikke forstå, at det kan ske i Danmark. Jeg ville da mene, at sådan en eksport var noget der skulle op til en politisk afgørelse. Der er jo tale om, at Israel bruger F-16 direkte i krigshandlinger«, siger Søren Søndergaard, der bakkes op af Morten Helveg Petersen fra Det Radikale Venstre: »Det lyder underligt. Det burde jo principielt ikke være muligt at eksportere til Israel på den måde. Afærdskodeksen for våbeneksport burde jo tage højde for den situation«. Manglende kontrol med slutbruger Det undrer dog ikke Ian Davis, direktøren for BASIC, der sidder i London. Han mener, at der er flere store huller i adfærdskodeksen, og områder der burde strammes op på, før EU effektivt kan kontrollere våbeneksporten: »Et af problemerne er kontrollen med slutbrugerne, der er ret svag. Storbritannien har en lang historie med flere skandaler, hvor våben og udstyr er endt de forkerte steder og ikke hos slutbrugerne. Eksempelvis med computerudstyr der blev sendt til Jordan men endte i Irak«. Danmark ændrede reglerne I foråret 2000 ændrede den danske regering reglerne, så der i dag nærmest automatisk bliver givet tilladelse til at eksportere 'ikke- dødbringende' materiel til lande, som Danmark arbejder sammen med i internationale projekter. Men Ian Davis mener, at ordet 'ikke-dødbringende' er en underlig betegnelse. Det udstyr som Terma har solgt er et såkaldt Multi Function Display, der er med til at give piloten informationer om det trusselsbillede, der måtte være mod flyet. I sig selv er det ikke dødbringende. »Det er ikke et våben i sig selv, men et stykke vigtigt udstyr der gør, at hele våbensystemet kan fungere. Den slags udstyr er ofte ikke så strengt kontrolleret. Men kontrollen er lige så vigtig som den er med kampvogne, geværer og missiler«, siger Ian Davis fra BASIC. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Justitsministeriet.