Sparekrav truer kommuner

Ulden er åbenbart ikke brugt op i den forrige regerings tid, for finansminister Thor Pedersen (V) havde spist et par baller, da han torsdag skulle redegøre for konsekvenserne af de svulmende kommunale budgetter. En stigning i udgifterne på en milliard kroner mere end aftalt i 2002 kommer regeringen meget på tværs netop nu, hvor Finansministeriet arbejder på højtryk for at kratte penge sammen til den nye finanslov. Alligevel blev det ikke i rene ord til en skideballe til toppen af Kommunernes Landsforening, som i går mødtes for første gang med den nye finansminister med de forvoksede budgetter på dagsordenen. Højst én procents stigning »Vi har en aftale om en vækst på højst en procent i udgiftsstigning, og vi har et problem, når stigningen er større end aftalt. Jeg må holde mig til, at indgåede aftaler holdes - det er vigtigt for hele samfundsøkonomien«, sagde Thor Pedersen efter mødet med KL, som bliver det første i en række. Hvor pengene skal spares - og hvordan - ønskede ministeren ikke at komme ind på, men hans mimik og konstante tilbagevenden til aftalen fra i sommer sætter en streg under, at kommunerne meget gerne skal til at slanke de kommunale budgetter. Den ene procents vækst frem til 2005 - derefter skal væksten falde til en halv - er hellig for regeringen, og den ambition deles i princippet af KL. Mange forklaringer Men formand for kommunerne Anker Boye (S) havde mange forklaringer på, hvorfor målet ikke er nået ved den seneste budgetlægning: »Vi har stort pres på folkeskolen, ældreomsorgen og børnepasningen, og det er baggrunden for, at kommunernes budgetter er blevet større end forventet«, sagde han, der til gengæld var en anelse mere konkret i sin bedømmelse af eventuelle sparemetoder: »Det vil være vanskeligt for kommunerne at åbne budgetterne igen. Desuden er væksten jo præcis på de områder, som regeringen selv under valgkampen har udpeget som de centrale. Budgetlægningen har da været præget af de valgløfter - ingen tvivl om det«. Problemet udskudes En mulig løsning er at udskyde problemet med 2002-budgetterne ved til gengæld at høvle mere af kommende budgetår, men den model vil hverken KL eller finansministeren forholde sig konkret til. Fredag mødes bestyrelsen i KL for at drøfte den kildne situation, som ikke mindst skyldes, at befolkningen tjente mere end beregnet, og det er ensbetydende med ca. 800 millioner ekstra skattekroner. Det er også forklaringen på, at kommunerne kan øge servicen betragteligt til næste år, selv om skatten holdes i ro. Hævet pegefinger til amterne Også amterne kan regne med en hævet pegefinger, når Amtsrådsforeningens top i dag mødes med finansministeren. Amterne har afsat en halv milliard mere på budgetterne til næste år end aftalt, og mens regeringen ikke har indlysende og lette metoder til at straffe og spare sig ud problemerne med kommunerne, forholder det sig anderledes med amterne. »Vi har jo fået stillet halvanden milliard kroner i udsigt til mere sygehusbehandling, men vi frygter, at regeringen starter med at holde den halve milliard tilbage. Konsekvensen er jo, at den ikke kan nå sine mål med højst to måneders ventetid på behandling på de offentlige sygehuse«, siger formand for amterne Kresten Philipsen (V).