Sygehuse skal til eftersyn

Armene - både de korte og lange - må tages i brug, når sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal forklare opgaven for det splinternye, sunde organ Det Rådgivende Udvalg. Sagt med en kort og heftig armbevægelse er opgaven for de ti håndplukkede medlemmer at komme med konkrete udspil til at speede behandlingen på de danske sygehuse op for 1,5 milliarder, så ingen patienter behøver at vente længere end to måneder fra den kommende sommer. Med en lidt længere og mere svævende arm tegnes den langsigtede opgave: at komme med forslag til ændret struktur, finansiering og styring af sundhedsvæsenet. »På den korte bane står vi over for en aktuel ubalance i sundhedsvæsenet, hvor kapaciteten i øjeblikket ikke svarer til behandlingsbehovet. Den opgave kalder på alle gode kræfter i sundhedsvæsenet, for denne regering vil ned på rimelige ventetider, og derfor bruger vi ekstra 1,5 milliarder kroner til at høvle ventelistepukler ned og løbe systemet i gang«, sagde Lars Løkke Rasmussen, da han i går præsenterede inderkreds og formand for Det Rådgivende Udvalg, der til den korte opgave - udvalget skal være klar med udspil inden 1. marts - bliver suppleret med repræsentanter fra landets amter og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Helt konkret skal udvalget finde ud af, hvordan den ekstra pose penge fordeles. Umiddelbart er tanken at fordele de ekstra penge i portioner til hvert amt og HS, som så ellers hver især kan søge deres 'egne' penge, hvis de kan dokumentere flere behandlinger. Samtidig skal udvalget komme med konkrete bud på, hvordan garantien for behandling efter højst to måneders ventetid efter 1. juli 2002 udmøntes. Patienterne bliver ifølge det nye regeringsgrundlag udstyret med en ret til at vælge at blive behandlet enten i et andet amt, på et privathospital eller i udlandet. Forhandling af priser Det bliver således udvalgets opgave at forhandle priser og vilkår både med danske privathospitaler og hospitaler i udlandet, og det er umiddelbart tanken at tage afsæt i de takster, de danske amter bruger, når de handler indbyrdes - DRG-priser. Særlig lup skal Det Rådgivende Udvalg - og her vi igen på den lidt mere langsigtede bane - sætte på de barrierer i love og overenskomster, som i dag hindrer en mere effektiv sygehusbehandling. Den nye formand, sundhedsprofessor Kjeld Møller Pedersen, ser ikke umiddelbart noget problem i, at sygehusene har ansatte på et utal af overenskomster. »Det er ikke i sig selv et problem, at der er mange overenskomster, for sygehusene er jo ikke industriproduktion, men derimod en meget kompliceret og højt specialiseret virksomhed. Desuden er det min fornemmelse, at barriererne i højere grad sidder mellem ørerne på folk end de er skrevet ned i overenskomsterne«, sagde den nyslåede formand. Et stærkere samarbejde mellem det offentlige og private sundhedstilbud er også blandt de lektier, udvalget har fået for af sundhedsministeren. Uagtet at Kjeld Møller Pedersen har en bestyrelsesplads i privathospitalet Hamlet, er han ikke religiøs i spørgsmålet om offentlige eller private sundhedsløsninger. »Men diskussionen er ofte religiøs, og i visse kredse går man i koma, når privathospitaler kommer på tale. Men faktisk mener jeg ikke, at private løsninger er målet. Et stærkere samarbejde kan være midlet til et mere dynamisk offentligt sygehusvæsen«, siger Kjeld Møller Pedersen - og minder om, at de praktiserende læger som krumtappen i det danske sundhedsvæsen er private erhvervsdrivende.