Ulige hjælp til handicappede

Selv om alle familier med et handicappet barn får støtte efter samme paragraffer i serviceloven, er der mange hundrede procents forskel på de beløb, kommunerne bevilger. Især kommunerne i de jyske amter sidder tungt på kassen, mens de mest rundhåndede holder til i Hovedstadsområdet og Frederiksborg Amt. Eksempelvis modtog 38 familier i Hørsholm sidste år i gennemsnit 99.816 kroner for tabt arbejdsfortjeneste, mens 17 familier i Brørup måtte nøjes med 10.941 kroner i snit. Og i Søllerød fik 158 handicappede børns forældre mere end ti gange så meget som 103 familier i Nordborg til at betale udgifter - f.eks. til hjælpemidler og aflastningspasning. Loven dækker ikke praksis »Loven er skrevet, så den i princippet sikrer alle et minimum, men det gør den ikke i praksis, for der er gode og mindre gode kommuner. Det kommunale selvstyre lægger op til forskelle, og det gør i og for sig heller ikke noget. Problemet er de mange, som får under det rimelige«, siger formand for De Samvirkende Invalideorganisationer Stig Langvad. Store regionale forskelle Både han og Dansk Handicap Forbunds formand Jan Jørgensen kender problemerne fra deres daglige kontakt med forældre til børn med psykiske eller fysiske handicap. »Vi ved fra samtaler med vores forældre, at der er stor forskel på, hvor i landet du bor. Og i mange kommuner handler det om dårlig sagsbehandling. De forstår simpelthen ikke, hvad der skal til for at aflaste, og så går det ud over familien«, siger Jørgensen. Kommuneskøn Familier med handicappede børn er berettigede til økonomisk støtte ifølge serviceloven, men loven lader det op til kommunerne selv at skønne, hvor meget hjælp der er behov for i hvert enkelt tilfælde. I praksis betyder det, at den enkelte sagsbehandler vurderer, hvor mange timers tabt arbejdsfortjeneste kommunen skal dække, når en eller begge forældre er nødt til at gå ned i tid for at kunne passe barnet. Eller om familien behøver 10 eller 30 timers aflastning om måneden, hvor barnet f.eks. bor hos en plejefamilie. »Lige præcis med hensyn til de to paragraffer, som handler om økonomisk kompensation, kan man godt forestille sig forskelle i kommunernes indsats. For her er der tale om skøn«, siger formanden for landets socialchefer Ole Pass: »Det kan være et problem, men der skal også være plads til forskelligheder i serviceniveauet. Det er en lov med elastik i - men hver enkelt vurdering skal selvfølgelig ligge inden for rammerne«. Tvinger familier til at flytte Ifølge de to formænd betyder forskellene så meget, at nogle forældre føler sig tvunget til at flytte til en anden kommune, hvor de ved, at de får bedre hjælp til at klare barnet. »Der er mange, der flytter. Og der er kommuner, jeg anbefaler folk ikke at flytte til. Der er virkelig sorte pletter. Og det får familier til at gå i opløsning, når de løber ind i de her problemer. Det har vi masser af eksempler på«, siger Stig Langvad fra DSI. Sidste år modtog forældre til i alt 31.479 handicappede børn støtte til merudgifter, mens dækning for tabt arbejdsfortjeneste tilkom 12.643 børns far eller mor.