Et par hundrede danske soldater kan i begyndelsen af januar tage af sted til den internationale fredsstyrke, som under britisk ledelse starter indrykningen allerede i denne uge, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mandag efter et møde i Det Udenrigspolitiske Nævn. Tidligere har regeringen tilbudt både danske elitesoldater fra Jægerkorpset, F-16-jagerfly og et Herkules C-130-transportfly, til den fortsatte kamp mod de resterende Taleban- og al-Qaeda-styrker, der nu kæmper desperat i små lommer i de afghanske bjergområder. FN arbejder for at få fortroppen til den internationale fredsstyrke på plads i Kabul inden fredag, når den midlertidige regering under ledelse af Hamid Karzai skal overtage magten i landet. NATO ser på uløste spørgsmål om Afghanistan-styrke Størrelsen og sammensætningen af den internationale fredsstyrke i Afghanistan står højt på den dagsorden, som NATOs forsvarsministre har foran sig tirsdag i Bruxelles. Ifølge Ritzau udspringer problemerne af, at det haster med at få sammensat styrken, så en fortrop kan udstationeres nogenlunde samtidig med indsættelsen af den FN-støttede afghanske overgangsregering lørdag. Forinden skal FNs sikkerhedsråd give styrken sine retningslinier, det vil sige et mandat. Dertil kommer, at nogle af overgangsregeringens ministre, som kommer fra den sejrende Nordalliance, højst ønsker en international styrke på 1000 soldater, mens de vestlige lande af militære sikkerhedsgrunde ønsker en større styrke. Den tyske forsvarsminister, Rudolf Scharping, har slet og ret betegnet en styrke på mellem 1000 og 2000 mand med et snævert mandat som 'uacceptabel'. Den tyske minister ønsker en styrke på 8000 soldater. Skræmmebilledet er det blodige kaos, der opstod, da Den Nordlige Alliance sidst havde magten i Kabul i midten af 1990erne. Storbritanniens premierminister, Tony Blair, har lagt op til at bidrage med 1500 mand, men en række detaljer er endnu uklare. Tyrkiet får vigtig rolle En mulig ulempe ved det britiske førerskab er, at britiske kommandosoldater deltog i nedkæmpelsen af Taleban og Osama bin Ladens al-Qaeda netværk. Derfor synes NATO-landet Tyrkiet at blive et vigtigt muslimsk islæt i styrken, som får til opgave at støtte overgangsregeringen ved at holde ro og orden i Kabul og omegn. I henhold til USAs mere langsigtede udenrigspolitik synes amerikanerne stærkt interesserede i at neddrosle engagementet, så snart selve terrorkrigen kommer lidt på afstand. Den amerikanske forsvarsminister, Donald Rumsfeld, sagde søndag under et besøg i Afghanistan, at en styrke på mellem 3000 og 5000 mand er, hvad der er brug for. I Afghanistan mødtes Rumsfeld med Hamid Karzai, der skal stå i spidsen for den afghanske overgangsregering.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























