Lærermangel truer

Den ny gymnasielæreruddannelse er stadig til forhandling. Det viser et notat fra undervisningsminister Ulla Tørnæs (V), som er sendt til Amtsrådsforeningen for 14 dage siden. Det hele drejer sig om 70 millioner kroner i merudgifter til uddannelsen, som undervisningsministeren ikke ønsker at betale. »Der er et udestående omkring finansieringen, og det vil jeg gerne have lov til at diskutere med amterne«, siger undervisningsminister Ulla Tørnæs. For en måned siden bøjede Amtsrådsforeningen sig ellers for den tidligere regerings krav om, at amterne selv skulle finansiere uddannelsen. Dermed kunne studerende med en gymnasielærer i maven allerede fra næste år komme under den nye ordning. Men de nye uklarheder om finansieringen betyder, at de studerende nu må dæmpe forventningerne. »Jeg håber vi finder en aftale. Mere ønsker jeg ikke at sige lige nu« siger undervisningsministeren. Den melding bekymrer Gymnasieskolernes Lærerforening. Manglen på gymnasielærere er kraftigt stigende. Mangel på gymnasielærere Flere yngre akademikere vælger gymnasiekarrieren fra, mens de ældre gymnasielærere er faretruende tæt på pensionsalderen. En rapport fra Undervisningsministeriet viser, at gymnasieskolen inden for de næste 10 år vil mangle omkring 5.000 lærere. Og det er ikke kun de naturvidenskabelige fag, der vil stå uden lærerkræfter. Også humanistiske fag, som historie og dansk vil blive ramt af akut lærermangel. »Situationen bliver uløselig, hvis politikerne ikke griber ind nu. Vi har diskuteret en reform af pædagogikum det sidste halvandet år, og det er ganske enkelt uholdbart at vi ikke kan få en endelig afklaring« siger formanden for Gymnasieskolernes Lærerforening, Gorm Leschly. Mere attraktivt Den ny gymnasielæreruddannelse betyder blandt andet, at studerende bliver ansat i to år på et gymnasium samtidig med, at de forbedrer deres sidefag på universitetet. »Den vil gøre det mere attraktivt at vælge en karriere som gymnasielærer. Der har igennem de sidste mange år været stærk kritik af den eksisterende ordning, som de studerende ikke føler er tidssvarende. Flere og flere vælger derfor et job i det private erhvervsliv frem for lærergerningen«, siger Gorm Leschly. Amtsrådsforeningens formand Kresten Philipsen mener, at amterne har strakt sig mere end langt for at få økonomien på plads. »Der kommer en række merudgifter til uddannelsen, når den er fuldt udbygget. Vi har betalt, hvad vi kan, og jeg håber, at vi finder en løsning sammen med den nye regering. Det vil være helt uacceptabelt, hvis vi igen skal forsinke gymnasielæreruddannelsen«, siger Kresten Philipsen (V).