Historieløs flygtningedebat

Historieløsheden er ved at indfinde sig blandt ledende politikere til både højre og venstre side af folketingssalen, mener historikeren og direktøren for Det danske Center for Holocaust- og folkedrabsstudier Uffe Østergaard. Han mener ikke, at politikerne står tilstrækkeligt vagt om blandt andet FN's Flygtningekonvention. Den blev vedtaget i 1951 i kølvandet på Anden Verdenskrigs massive brud på menneskerettighederne og enorme flygtningestrømme. »Da konventionen blev lavet, var alle enige om, at flygtninge, der oplevede en situation som den under Anden Verdenskrig, skulle hjælpes. Uenigheden i dag går på, om den situation, nutidens flygtninge oplever, kan sammenlignes med situationen under Anden Verdenskrig«, siger Uffe Østergaard. Selv er han ikke i tvivl om, at det kan den som oftest. »Man kan argumentere for, at flygtninge, der gennem 1990'erne er flygtet fra Balkan, Afghanistan og Irak, har oplevet situationer, der er lige så slemme som dem under Anden Verdenskrig. Det har vi glemt i debatten, fordi vi er så optaget af vores eget trygge liv her i Danmark«, siger han. I den seneste tid er specielt FN's flygtningekonvention kommet under kraftig beskydning for at stå i vejen for, at EU-landene kan lave de stramninger af asylreglerne, som de ønsker. I sidste uge udtalte EU-kommissionens formand Romano Prodi til Politiken, at han ville »lade stå åbent«, om asylforslag fra kommissionen i fremtiden vil leve op til flygtningekonventionen. En ny drejning Herhjemme tog debatten en yderligere drejning, da fremtrædende juraprofessorer som Hjalte Rasmussen, Henning Koch og Ole Due i går i Jyllands-Posten beskyldte menneskerettighedsorganisationer for at lamme den politiske debat ved at sige, at politiske forslag overtrådte konventionerne. Deres hovetanke var, at der ikke er nogen domstol til at fortolke blandt andet FN's flygtningekonvention, og at den derfor er åben for vidt forskellige fortolkninger. Flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder (V) tog straks bolden op. Til Ritzaus Bureau udtalte han, at »det forhold, at der ikke er nogen domstolspraksis, bør mane til forsigtighed hos disse professionelle menneskerettighedsorganisationer, så de ikke råber ulven kommer så tit, at folk bliver døve«. Pres udefra Uffe Østergaard mener, at debatten kommer nu, fordi flygtningestrømme tvinger politikerne til at omsætte konventionerne til politisk praksis. »Det er først efter den kolde krig, at vi har haft så store flygtningestrømme, at konventionerne bliver til rigtig politik. Konventioner kan selvfølgelig opsiges og laves om. Det er vigtigt at tage folks bekymringer alvorligt, og konventionerne er ikke hellige. Men man skal passe på, at man ikke glemmer, hvorfor de i sin tid blev lavet, og det kan jeg godt frygte sker«, siger han. Professor, dr. jur. Henning Koch fra Københavns Universitet er enig med Uffe Østergaard. »Til Jyllands-Posten udtalte jeg mig alene om, at den juridiske diskussion af en konvention bliver anderledes alt efter, om man har en uafhængig domstol til at fortolke den. I dag er der en domstol til at kontrollere Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, men det er ikke tilfældet med for eksempel FN's flygtningekonvention. Det gør diskussionen af den løsere«, siger Henning Koch. »Men jeg er enig i, at politikerne mere åbent skal diskutere, om de følger en konvention, fordi de er enige i de værdier, den udtrykker, eller fordi de er juridisk forpligtigede til det. Der er en tendens til, at politikerne deponerer deres anstændighed hos jurister. De forsøger at undslippe deres politiske ansvar ved blot at få juridiske eksperter til at vurdere, om et forslag er i overensstemmelse med konventionerne eller omvendt«, siger han. Politikernes bold Direktør for Det danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, skyder også bolden over på politikerne. »Menneskerettighedscentret er faktisk sat her på jorden af politikerne for at rådgive og vejlede om menneskerettigheder. Man kunne med rette kritisere os, hvis vi bare tav«, siger han. »Vores udtalelser bygger på internationalt anerkendte juridiske fortolkninger af konventionerne. Men når vi taler så meget om konventionerne, skyldes det jo, at specielt vores udlændingepolitik er blevet så restriktiv, at den hele tiden ramler ind i konventionerne«, siger han. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra flygtninge- og integrationsminister Bertel Haarder.