Dansk dialog med terrorister

Den danske regering og ledende politikere - herunder udenrigsminister Per Stig Møller (K) - har siden 1996 støttet eller/og haft tæt kontakt til en iransk eksilgruppe, som USA og Storbritannien stempler som en terrororganisation. »Jeg er regelmæssigt kommet til Danmark, hvor jeg har haft møder med embedsmænd fra Udenrigsministeriet og medlemmer af Folketinget«, siger Perviz Khazai, den nordiske repræsentant for den iranske eksilgruppe Det nationale Modstandsråd (NCR). I sidste uge mødtes Perviz Khazai således med den nyudnævnte formand for Folketingets udenrigsudvalg, Jann Sjursen (KRF). Jann Sjursen siger i dag, at han tog mødet, fordi hans forgængere på posten har mødtes med NCR, men at han i øvrigt ikke kender til eksilgruppens politik. »Men det kan da godt være, at det ikke var en af de grupper, man burde mødes med«, siger Kristeligt Folkepartis formand. Per Stig Møller afviser støtte Per Stig Møller afviste mandag pure, at han skulle have støttet Mujahedin Khalq. Ifølge udenrigsministerens oplysninger begrænsede hans kontakt sig til en høring den 4. februar 1997 om den politiske situation i Iran. »Jeg har ikke haft noget med Khalq at gøre, men jeg har haft noget med den demokratiske paraplyorganisation at gøre«, sagde Per Stig Møller på et pressemøde i Bruxelles. Per Stig Møller var imidlertid i midten af 1990erne med til at få den danske regering til at opgive den såkaldte kritiske dialog med præstestyret i Teheran. Udgangen på Rushdie-sagen i 1996 blev, at regeringen blev pålagt at "føre dialog" med den iranske opposition. »Når regimet ikke er til at tale med, må man jo tale med oppositionen. Jeg skal selv mødes med den iranske eksilpræsident fra Folkets Mujahediner. Det bør regeringen også gøre«, sagde Per Stig Møller således til BT den 6. november 1996. Det var ikke muligt tirsdag at få en kommentar fra Per Stig Møller. Perviz Khazai siger fra sin bopæl i Norge, at han altid har opfattet Per Stig Møller som sin ven. »Han er en god ven, som kender mig, vores sag og koalition godt. Jeg har mødt ham flere gange og anser ham for at være et godt menneske, som er villig til at lytte til dig«, siger Perviz Khazai. Perviz Khazai, som hoppede af i Norge i 1982, hvor han var iransk ambassadør, beskriver sig selv som ateist og socialdemokrat. Han erkender, at Mujahedin Khalq er islamisk baseret, men afviser terroranklagerne. »Vi fører en væbnet modstandskamp inde i Iran, men det gør os ikke til terrorister. Så var de danske modstandsfolk også terrorister«, siger han. NCR - og Mujahedin Khalq - går således ind for en adskillelse af kirke og stat, ligestilling mellem mænd og kvinder, pluralisme og forsamlingsfrihed og et uafhængigt Kurdistan. Mujahedin Khalq har baser i Irak, mens dens politiske hovedkvarter ligger i Paris. Bevægelsen blev grundlagt i 1960erne og støttede Khomeinis revolution. Mujahedin Khalq brød dog med Khomeini, fordi han ikke ville acceptere bevægelsens marxistiske doktrin. I 1982 slog præstestyret så til mod Mujahedin Khalq, og dens ledere flygtede ud af landet. Perviz Khazai opfordrer den danske regering til fortsat at støtte NCR, og ikke opgive støtten på grund af Vestens behov for Irans støtte i den nuværende krig i Afghanistan. »Præstestyret i Teheran har i årevis støttet internationale terrororganisationer, og det ville være en tragedie, hvis Vesten belønnede præstestyret for de fundamentalistiske gruppers angreb i USA den 11. september«, siger han.