Fødevareminister vil rydde op

Der skal ryddes op i Fødevareministeriet. Væk med råd, nævn og kommissioner, som den nye regering finder unødvendige. Og også væk med papirarbejde, der skønnes overflødigt. Et af de første steder, hvor den nybagte fødevareminister, Mariann Fischer Boel (V), vil tage fat, er en revision af det nye offentlige butiksmærkningssystem, der populært kaldes smiley'erne. Ordningen trådte i kraft i efteråret og skulle efter planen revideres til april. Men eftersynet vil blive rykket et par måneder frem. »Vi må prøve at finde en fornuftig løsning på de problemer, der er rejst. Ordningen skal være en vejledning til forbrugerne om den fødevaresikkerhedsmæssige standard og ikke andet«, siger Mariann Fischer Boel i en samtale med Ritzau. Imødekommer smiley-kritik Hun imødekommer dermed kritik fra landets slagtermestre og restauranter, der er utilfredse med, at kontrollørerne fra fødevareregionen ikke kun vurderer, hvor gode de er til at overholde krav til hygiejne. Deres 'papirarbejde' tæller også med i vurderingen. »Virksomhedernes egenkontrol skal selvfølgelig være i orden, men er der nogle fuldstændig vanvittige beslutninger om den måde de håndterer papirerne på, må vi kigge på det«, siger Mariann Fischer Boel. Et af de råd, som forgængeren Ritt Bjerregaard (S) nedsatte, er Rådet for bedre madkvalitet, der skal udvikle et nyt kvalitetsmærke. Den nye fødevareminister er meget optaget af at få lavet en ny mærkningsordning, der omfatter både produktionsmetoder og spisekvalitet, og som forbrugerne kan forstå. Efter kun fem dage på posten vil hun imidlertid ikke give karakter til Rådet, der har kokken Claus Meyer som formand. Samme melding gælder Fødevarepolitisk Forum, som Ritt Bjerregaard nedsatte til at kulegrave landbrugsproduktionen for at sikre bedre fødevarer og et mindre forurenende landbrug. Mariann Fischer Boels umiddelbare reaktion er dog, at Fødevarepolitisk Forum er »meget stort og ret politisk udpeget«. Derimod er Måltidets Hus, som blandt andet skal opbygge en efteruddannelse for kokke, en »spændende nyskabelse«, som den nye regering bakker fuldt op om. Minister for hele området Ritt Bjerregaard blev opfattet som forbrugernes minister mere end fødevareerhvervets. Når man spørger Mariann Fischer Boel, der selv er landmand, ovenikøbet godsejer, på Fyn, om hun vil trække vægten tilbage til erhvervet, svarer hun: »Mange har tænkt, nu kommer der en fra landbruget, og forventet, at der ville ske et skifte fra forbrugerne til primærerhvervene. Men intet er mere forkert«. For Mariann Fischer Boel handler det om at være minister for »hele Fødevareministeriets område«. Set fra hendes synspunkt har ministeriet fire 'ben': Producenterne - landmanden eller fiskeren - forædlingsindustrien, detailhandlen og forbrugerne. »For mig er alle fire ben lige vigtige. Vi må trække samme vej for at få så gode fødevarer som muligt og den bedst mulige fødevaresikkerhed. Hvis jeg meldte ud, at nu er jeg landbrugets og fiskeriets minister, ville det skade erhvervenes omdømme hos forbrugerne. Det ville være en bjørnetjeneste«, siger hun. Erhvervene tilgodeses Ikke desto mindre er regeringens første udspil i forbindelse med de forestående finanslovsforhandlinger et par godbidder til erhvervene. Fiskerierhvervet får 40 millioner kroner til ophugningsstøtte, der skal tilpasse fiskeflådens størrelse, og landbruget får omkring 75 millioner længe ventede kroner til støtte til ekstraordinære udgifter forbundet med den EU-påbudte test af slagtekøer for kogalskab (BSE). Ritt Bjerregaard har hårdnakket afvist, at regeringen skulle give kompensation, og har henvist landbruget til at lave en solidarisk udligningsordning gennem en af landbrugsfondene. Men nu er der altså hjælp at hente. »Jeg havde helst set en fælles løsning i EU, men det har ikke været muligt i denne sag, og fra dansk side har man lagt det laveste støtteniveau i Europa«, siger Mariann Fischer Boel. Med en borgerlig regering ved roret havde landbruget også sat næsen op efter at få lettet skatten på landbrugsjord. Men regeringen har kun fastfrosset jordskatten. Det betyder ifølge fødevareministeren, at landbruget sparer en ventet stigning i størrelsesordenen 100 millioner kroner. Egentlig skattelettelse bliver der først tale om i takt med, at EUs hektarstøtte og husdyrpræmier nedtrappes, og det kan godt ligge et stykke ud i fremtiden.