Skaderne efter den hidtil største oliekatastrofe herhjemme blev mindre end først frygtet. Sådan blev konklusionen, da eEmbedsmænd, biologer og teknikere fra Storstrøms Amts Miljøafdeling i dag sammen med repræsentanter for Danmarks Miljøundersøgelser og Fødevaredirektoratet evakluerede omfanget af forureningen af Hesnæs ved det nordøstlige Falster den 29. marts i år. »Generelt ser det pænt ud. Der er kun sket minimale skader på to strækninger á 100 meter«, oplyser mødets leder, ingeniør Jakob Lysholdt, Storstrøms Amt til Ritzau. »Hvor meget det drejer sig om, kan vi først vurdere senere, når der bliver lavvandet, og vi kan komme til. Da vil vi også tage stilling til, hvilke midler vi skal bruge for at rense færdig. Den øvrige forurening lykkedes det at fjerne fysisk ved højtryksspuling i foråret, men de nævnte områder har stejle skrænter fyldt med sten, og der duede den metode ikke«, forklarer han. Ikke desto mindre vil der gå år, før sporene efter martskatastrofen, hvor olietankeren 'Baltic Carrier' efter et sammenstød med coasteren 'Tern' syd for Gedser fik ødelagt en tank, og 2700 tons svær olie flød ud og ramte kysterne på Østfalster, Vestmøn, Bogø og Farø. Martskatastrofen har sat gang i internationale forhandlinger om en mere sikker sejlads i Østersøen. Onsdag vil Storstrøms Amt udsende en mere detaljeret rapport om skaderne ved Hesnæs, der ligger kun få kilometer fra Hestehoved Fyr, hvor der så sent som mandag aften skete en grundstødning. Det drejede sig om coasteren 'Jolanda', hvis russiske skipper viste sig at være beruset.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























