Regner godt, men læser skidt

Det er sagt før. Og i går blev det sagt igen: Danske skolebørn læser ikke nær så godt som børn i resten af Norden. Og kun middelmådigt i forhold til børn i resten af verden. Til gengæld har de mere selvtillid og er langt gladere for at gå i skole end for eksempel de finske skolebørn, som scorer topkarakterer i boglige færdigheder. Konklusionerne fra OECD's nyeste undersøgelse i 26 lande sammenligner over 170.000 skolebørns færdigheder i læsning, matematik, naturfag og bløde kompetencer, og blev i går præsenteret af den nye undervisningsminister, Ulla Tørnæs (V). Hun vil nu indkalde partierne omkring folkeskoleforliget for at drøfte, hvordan folkeskolen kan få et tiltrængt løft. For set gennem strengt faglige briller, er de danske resultater ikke imponerende, men ligger på det jævne. I bund i Norden Helt sort ser det ud, når vi sammenligner Danmark med tre af de øvrige nordiske lande, Finland, Sverige og Island. Det skyldes især, at vi har relativt mange svage læsere og kun få stærke læsere, forklarer forsker Jan Mejding fra Danmarks Pædagogiske Universitet, som har foretaget den danske læseundersøgelse: »I forhold til andre skandinaviske lande, har vi kun få gode elever og langt flere elever i den tunge ende. Det er ikke imponerende«. Piger trækker ned Paradoksalt nok er det især de danske skolepiger, som trækker gennemsnittet ned. Ikke fordi de er dårligere til at læse end drengene. Tværtimod. Men fordi »de danske piger ikke når at blive lige så gode læsere, som piger i de andre nordiske lande«, forklarer Jan Mejding. Positiv indstilling Uanset deres evner, så hører det dog med til historien, at danske elever rent faktisk nyder at læse bøger og ligger i den øverste del af landene, når det gælder læseinteresse: »Det er således lykkedes, at bevare og fremme en positiv indstilling hos en stor del af de danske elever, og dette er et meget vigtigt udgangspunkt for, at eleverne senere har lyst til at bruge deres læsning aktivt«, står der i rapporten, som desuden fastslår, at store skoler med over 600 elever har de bedste læseresultater. »Det kan skyldes, at store skoler tiltrækker dygtige lærere. Og jo flere uddannede dansklærere, der er på en skole, jo bedre bliver læsningen», konstaterer Jan Mejding. Matematik i top, naturfag i bund Et andet paradoks, som karakteriserer Danmark, er, at de 15-årige elever ligger pænt over det internationale gennemsnit, hvad angår matematik, mens færdighederne i de øvrige naturfag ligger helt i bund. Der er dog et skår i matematik-glæden. Danmark hænger nemlig gevaldigt fast i de traditionelle kønsrollemønstre med dygtige drenge og udygtige piger. Modsat de fleste andre lande, hvor drenge og piger klarer sig næsten lige godt, fremgår det. IT i orden Skal man fremhæve et lyspunkt, som trods alt kan gøre danskerne en smule stolte af deres folkeskole, skal man kigge under it i den flere hundrede sider lange rapport. Heraf fremgår det, at Danmark er det land af alle, hvor eleverne i størst udstrækning bruger computere i undervisningen. Det fremgår ikke, om det i sig selv hæver kvaliteten af undervisningen. Men for et land, der satser på at blive »en førende it- nation«, er det opløftende at vide, at »brugen af computere er uafhængig af læsefærdigheder og social baggrund«. Den vigtige sociale arv Derimod er børnenes chancer for at klare sig godt på andre områder stadig voldsomt afhængig af, om de er børn af veluddannede forældre eller ej. Således skriver forskningsleder Torben Pilegaard Jensen fra Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut (AKF): »Samværet mellem forældre og børn har på nogle områder stor selvstændig betydning for børnenes læsefærdigheder. Det viser sig, at i de familier, hvor forældrene ofte diskuterer politiske eller sociale emner med barnet, diskuterer bøger, film eller tv-programmer eller lytter til klassisk musik med barnet, ja, i de familier er børnenes læsefærdigheder væsentlig bedre end i de familier, hvor det sjældent eller aldrig sker«. Ifølge undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) skal problemerne løses ved en »bedre undervisning af de svage elever«. Handlingsplan Generelt om OECD-undersøgelsen siger hun, at der i folkeskolen skal indføres flere timer i dansk og matematik, samtidig med at undervisningen i naturfag skal forbedres via en national handlingsplan. Endelig er der pisken over alle: »Skolerne skal evalueres løbende og resultaterne offentliggøres over for forældrene«, siger Ulla Tørnæs.