Regeringens første 'hovsamissil'

VK-regeringen har afsendt et 'hovsamissil' og har kaldt det tilbage igen. Missilet var rettet mod blandt andet Højesterets præsident og andre af justitsvæsenets topchefer, der sidder i Straffelovrådet. I regeringsgrundlaget står der, at regeringen vil nedsætte et nyt udvalg, som skal udarbejde et forslag til en reform af strafferammerne i straffeloven, så de svarer til moderne retsopfattelse. Men regeringen vil alligevel ikke nedsætte dette udvalg. Det viste sig nemlig, at Straffelovrådet for mere end to år siden var blevet sat i gang med præcis samme opgave af Folketinget og Justitsministeriet. Det fik rådets formand, højesteretspræsident Jacques Hermann, til i Politiken at udbryde, at »regeringens forslag lyder jo som meget af det samme, som vi laver, for at sige det rent ud«. Kommissorium fremfor udvalg I stedet har justitsminister Lene Espersen (K) sendt et nyt kommissorium til Straffelovrådet med en opfordring til, at deres arbejde er færdigt inden 1. juli næste år. »Det ser ud, som om V og K havde overset, at Folketinget allerede havde bedt Straffelovrådet om at se på det samme for flere år siden. Det er jo ikke et nyt kommissorium, men blot en ny tidsfrist«, konstaterer professor i strafferet ved Aarhus Universitet Gorm Toftegaard Nielsen. »Det var et hovsamissil«, konstaterer lektor Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet. Snærende bånd Han mener, at håndteringen af sagen afslører en »forkvaklet demokratiopfattelse«. Straffelovrådets gamle opgave med at modernisere straffeloven var formuleret uden snærende bånd, mens det nye kommissorium slår fast, at rådet skal tage udgangspunkt i, at regeringen inden for de første 100 dage vil skærpe strafferammerne for vold og voldtægt. »Det er misbrug af et organ som Straffelovrådet, når det får et mandat med en så stærk politisk ladning som her. Hvis man vil diktere regeringens politik, kan man lave udvalgsarbejdet i partierne eller i Justitsministeriet. Det er ikke rimeligt over for førende uafhængige sagkyndige og lederne i justitsvæsenet at lægge så snærende politiske bånd på deres arbejde«, siger Jørn Vestergaard. Regeringens ret Men det er Gorm Toftegaard Nielsen uenig i. Han roser regeringen for »ikke at fremture i sine fejl«. Det er klogt at lade Straffelovrådet fortsætte det tunge arbejde med at gennemgå og sammenholde straffelovens 306 paragraffer. »Principielt er det regeringens ret at udstikke rammerne for et udvalgsarbejde. Hvis meningen er, at det skal munde ud i brugbare lovforslag, må det jo også være spiseligt for regeringen, hvad de kommer frem til«, siger Gorm Toftegaard Nielsen. Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra Lene Espersen. Nye signaler Kontorchef Jens Kruse Mikkelsen fra ministeriet siger: »Straffelovrådet skal nu i deres arbejde tage højde for de nye retspolitiske signaler, som ligger i regeringsgrundlaget«, siger Jens Kruse Mikkelsen.

Havde regeringen glemt Straffelovrådet? »Det tør jeg ikke svare på. Det må du spørge ministeren om«. Anders Fogh Rasmussen og Bendt Bendtsen var hovedpenneførere bag regeringsgrundlaget. For eksempel er den konservative retsordfører, Helge Adam Møller (K), ikke blevet spurgt til råds om regeringsgrundlagets retspolitiske afsnit.

Var det et hovsamissil i regeringsgrundlaget? »Nej, vi laver ikke hovsamissiler. Det er bare et udtryk for, at vi har fundet en løsning på det, som var formålet med det hele, nemlig at vi får en vurdering, der er færdig senest 1. juli, og at vi udnytter det store arbejde, som allerede er lavet i Straffelovrådet. Sådan er det«, siger Helge Adam Møller.