Motivation helt i top

Motivationen er i top, og troen på egne evner så høj, at den næsten overstiger de faktiske evner. Sådan ser billedet ud i den første sammenligning, OECD nogensinde har lavet af skoleelevers evner til bare at fungere som små sociale væsener i skolen. Hidtil har der kun været målt og sammenlignet på elevernes færdigheder i konkrete fag som læsning og matematik, men især Danmark har presset på i de tilbagevendende treårige undersøgelser for også at få inddraget de såkaldt bløde værdier som for eksempel evnen til at samarbejde og glæden ved at lære. De sociale sider har høj prioritering i den danske folkeskolelov, og hver gang OECD inden for de sidste ti år har sendt Danmark ned ad ranglisten, hvad læsning og regning angår, har danske lærere og pædagoger fremført, at elever i den danske folkeskole til gengæld får noget andet med sig fra skolen, som for eksempel selvstændighed og evnen til at udtrykke sig frit. Det bekræfter OECD-undersøgelsen, noterer en af de forskere, der har været med til at udspørge den danske del af de over 170.000 unge fra hele verden. 26 lande har deltaget, mens 6 lande, herunder Frankrig, trak sig med en let hovedrysten over for begrebet 'bløde værdier'. Tillid og motivation Undersøgelsen viser, at Danmark indtager en absolut førsteplads, når det gælder selvtilliden med hensyn til matematik, og en tredjeplads, når det gælder troen på egne evner til at læse. Også deres motivation ligger i top, fortæller professor Niels Egelund, Danmarks Pædagogiske Universitet. Han mener, at undersøgelsen afspejler Danmarks høje profil på de såkaldt bløde værdier i skolen. De danske børn ligger for eksempel på en flot nummer 8, når det gælder oplevelsen af at have kontrol over eget liv. Karriere er derimod ikke noget, de tager sig af: »Når de er interesserede i matematik, er det, fordi de oplever det som spændende, ikke fordi de vil gøre karriere. Elever fra Sydkorea eller tidligere østeuropæiske stater er derimod motiverede, fordi de vil have en karriere«, siger Niels Egelund. Tro overstiger evner De danske elevers tro på egne evner overstiger næsten evnerne selv. Som det fremgår på siden overfor, er de danske børn for eksempel ikke blandt de bedste til at læse, men de mener selv, at de klarer sig formidabelt. Niels Egelund vurderer, at det danske system med at undervise hver elev på elevens eget niveau gør, at børnene oplever glæden ved at konstatere egne fremskridt i stedet for at sammenligne sig med resten af klassen. At lære at lære I bund ligger de danske elever til gengæld med hensyn til at tilrettelægge deres egen læreproces. Danmark har trods høj profil på området »åbenbart ikke gjort nok for at lære dem selv at lære«, mener Niels Egelund, der heller ikke er imponeret over de danske evner til at »forbinde noget nyt med kendt relevant viden«. Her banker Danmark ned på en 20.-plads, og årsagerne skal nu kortlægges. Listerne er opstået ud fra spørgsmål om, hvorvidt eleverne for eksempel gerne vil lære at læse for at få et erhverv, hvorvidt de synes, at de kan få mere fagligt udbytte ud af samarbejde, og hvor meget tid de bruger på at læse i fritiden. De præcise spørgsmål offentliggøres ikke, fordi undersøgelsen senere skal gentages. Glæde over sociale færdigheder Undervisningsminister Ulla Tørnæs (V) glæder sig »utrolig meget« over, at børnene er så socialt velfungerende: »Men det udelukker jo ikke, at de også sætter fokus på de faglige færdigheder. Tværtimod. De flotte resultater er det bedste grundlag for nu at styrke det faglige«, siger Ulla Tørnæs. Formanden for Danmarks Lærerforening, Anni Herfort Andersen, glæder sig over, at danske børn kan »både-og«: »De bløde kompetencer, vi gerne vil give dem, får de, samtidig med at de ligger pænt fagligt«, vurderer Anni Herfort Andersen.