Bertel Haarder vil levere varen

Den lange krop passer dårligt i den lyse skindstol. Bertel Haarder har haft stolen i tre dage - men opdager først nu, at den vipper for langt bagover, når han læner sig tilbage. Han opdager også, at hans forgænger har skabt tradition for, at der følger fyldt chokolade med kaffen i det tidligere indenrigsministerium - og skifter ølglasset ud med en kaffekop. Et tv-hold følger den nye minister. Han siger næsten forskrækket, at indholdet i glasset er lys øl. Og så sætter han fremmede kulturers status i Danmark på plads. Danskerne bestemmer »I Danmark er det danskerne, der bestemmer. Det skal der ikke herske tvivl om. Det var derfor, at jeg i min tid som undervisningsminister ændrede formålsparagraffen for folkeskolen fra, at eleverne skulle have 'kendskab' til dansk og til fremmede kulturer til, at de skulle være 'fortrolige' med dansk og have 'kendskab' til andre kulturer. Så hjælper det ikke, at Nævnet for Etnisk Ligestilling siger, at fremmede kulturer er ligestillet med dansk - for det er nonsens«. Den nye minister for indvandrere, flygtninge og integration vil ikke svare på, om han går ind for et multikulturelt samfund. »Det har jeg ingen mening om. Det afhænger af, hvordan man definerer det. Nogle kan slet ikke lide udtrykket, og derfor agter jeg ikke at bruge det«, siger han. Begrænset antal fremmede Til gengæld understreger han, at han vil levere den vare, som Venstre har lovet vælgerne under valgkampen: at begrænse antallet af flygtninge og antallet af udlændinge, der kommer til Danmark via familiesammenføring. »Jeg vil ikke snage i det, som foregår inden bag deres egen dør, eller om de bærer tørklæde eller beder i arbejdstiden. Derimod ville jeg ønske, at man kunne overtale forældrene til at lade deres børn være i fred«, siger Bertel Haarder. »Objektive kriterier« Han taler om at finde nogle »objektive kriterier«, hvorefter der kan siges nej til familiesammenføring. Men han vil ikke gå i detaljer - især ikke med hvordan man efter disse kriterier forhindrer, at reglerne rammer en masse danskere, der vil have kæresten hertil. Bertel Haarder vil hellere tale om integration end om stramninger. Her ved han præcis, hvad der er galt - nemlig dansk blødsødenhed. »Vi kan i øjeblikket ikke rumme flere udlændinge. Ikke nødvendigvis fordi der er noget galt med udlændingene, men fordi vi er elendige til at få nytilkomne i arbejde. Det er det, jeg kalder 'den bløde kynisme' - at dansk velfærdspolitik invaliderer de fremmedes sunde, borgerlige indstilling: At man skal yde, før man kan nyde. Jeg vil bruge en amerikansk præsidents ord: Spørg ikke, hvad Danmark kan gøre for jer, men hvad I kan gøre for Danmark«. 'Reden skal være bygget til sammenføring' Derfor opererer den ny regering med et princip om, at man skal være syv år i Danmark, før man får krav på offentlige ydelser. »Det betyder, at hvis man vil have familiesammenføring, så skal man først have bygget rede og være i stand til at skaffe føden. Det betyder også som udgangspunkt, at hvis forsørgelsesgrundlaget forsvinder inden for de syv år, må ægtefællen - ja måske begge parter - rejse hjem«, siger Bertel Haarder. Han erkender dog, at flygtninge ikke kan sendes ud, selv om de ikke kan forsørge sig selv. Lave ydelser I stedet har han allerede et notat på sit bord om at give flygtninge en særlig lav introduktionsydelse, som skal 'motivere' dem til at søge arbejde. Ideen er kopieret fra socialdemokraten Thorkild Simonsen, der dog efter et år var nødt til at tildele flygtningene, hvad der svarer til dansk bistandshjælp. Både fordi flygtninges fattigdom skadede deres mulighed for at deltage i det danske samfund, og fordi udlandet påpegede, at det ikke er tilladt at diskriminere flygtninge økonomisk. Strammere asylprocedure Bertel Haarder udpeger et meget vigtigt punkt i regeringsgrundlaget, nemlig en strammere procedure for, hvem der skal have asyl. Ifølge regeringsgrundlaget har »tusinder« fået asyl i Danmark uden at være forfulgt ifølge de internationale konventioner. Bertel Haarder siger, at det drejer sig om dem, som i dag får 'de facto-status'. Begrebet dækker over personer, der er forfulgt af andre årsager end dem, der nævnes i FN's flygtningekonvention. Men han afviser blankt at konkretisere, hvad det er for »tusinder«, der har fået asyl her - og hvem det er, som ikke skal have det fremover. »I må respektere, at jeg ikke kan svare på det spørgsmål tre dage inde i mit arbejde«. Andre konventioner Både menneskerets- og flygtningeorganisationer har påpeget, at langt de fleste flygtninge, der får de facto-status i Danmark, er dækket af andre konventioner - for eksempel Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Derfor vil det være meget svært at afvise dem. Bertel Haarder gentager, hvad han allerede har sagt til hudløshed, at »vi selvfølgelig vil respektere alle konventioner«. Men når I i regeringsgrundlaget skriver, at tusinder allerede har fået asyl i Danmark uden om konventionerne, må I vel have gjort Jer nogle tanker om, hvad det er for mennesker? »I kan spørge om det her fra nu og til dommedag uden at få svar på det. Emnet er lukket her fra nu af - både for jer og andre. Det er som sagt kun tredjedagen af mit arbejde«. Men hvis statistikken om et år viser nøjagtig samme antal familiesammenføringer og flygtninge, som får asyl, så har I ikke levet op til jeres valgløfter? »Det er korrekt. Men det afhænger jo altså også af internationale begivenheder«.