Regering udfordrer juratop

Den nye justitsminister Lene Espersen (K) risikerer at komme rigtig skidt fra start, fordi regeringsgrundlaget er en åbenlys udfordring af topcheferne inden for alle grene af det danske retsvæsen. Det mener flere eksperter i strafferet. Årsagen er, at VK-regeringen ifølge regeringsgrundlaget vil nedsætte en nyt udvalg, der skal komme med et udspil til en straffelovsreform allerede til sommer. Et års arbejde Men netop opgaven med en gennemgribende modernisering af straffeloven har Straffelovrådet allerede arbejdet på i mere end to år. Rådet tæller blandt andre Højeresterets præsident, rigsadvokaten, Østre Landsrets præsident og direktøren for Direktoratet for Kriminalforsorgen. »Man ser stort og flot på, at vores fremmeste sagkundskab faktisk har siddet og kigget på præcis det samme i over to år. Det er en farlig kurs, for man kan ikke være justitsminister med skindet på næsen i ret lang tid uden at have et ordentligt forhold til de ledende aktører i landets justitsvæsen«, siger lektor i strafferet Jørn Vestergaard, Københavns Universitet. Kan man ikke i stedet fortolke det nye udvalg som et forsøg på at frigøre sig fra topembedsmændenes dominans og få mere folkelighed ind i strafferetten? »Selvfølgelig har man lov til at have en politisk holdning og et ønske om højere straffe, men man bør også lytte til de folk, der har ansvaret i justitsvæsenet. Det må da have givet et ryk i rigsadvokaten og præsidenten for Højesteret, da de så regeringsgrundlaget«, siger Jørn Vestergaard. Jacques Hermann er formand for Straffelovsudvalget og præsident for Højesteret. Han forklarer, at Folketingets Retsudvalg har fået besked om, at Straffelovrådet forventer at afslutte arbejdet inden udgangen af næste år. Højesterets præsident siger dog, at han ikke umiddelbart har tænkt sig at indstille arbejdet. »Jeg har ikke hørt noget som helst fra Justitsministeriet, så vi arbejder roligt videre, medmindre vi hører andet«, siger Jacques Hermann. Kamp mod udvalg Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har kaldt til kamp mod alle overflødige udvalg, nævn og centre. Han har sagt, at man kun vil oprette de nye instanser, der er brug for. På den baggrund tror professor Gorm Toftegaard Nielsen ikke på, at regeringen vil oprette et nyt udvalg, der skal lave det samme, som Straffelovrådet er blevet bedt om af Folketinget i 1999: »Det er svært at forestille sig,« siger han. Professor i strafferet ved Københavns Universitet Flemming Balvig kalder initiativet ualmindeligt klodset. »Alle er dybt forundrede over det her. Det er enten bare kejtet, eller også er det en bevidst forkastelse af det arbejde, der allerede foregår. Hvis ikke man ønsker den øverste sagkundskab i et sådant udvalg, så kan politikere jo lige så godt selv gå i gang med at ændre hele straffeloven uden et forudgående udvalgsarbejde,« siger han. Espersen undersøger sagen Den nyudnævnte justitsminister Lene Espersen (K) meddeler, at hun er ved at undersøge, hvordan regeringsgrundlaget skal føres ud i livet. Derfor har hun ingen kommentarer på nuværende tidspunkt. De konservatives fungerende retsordfører Helge Adam Møller erkender, at det beskrevne udvalg og Straffelovrådet på papiret har »stort set tilsvarende opgaver«. »Straffelovrådet er i gang med et fornuftigt og godt stykke arbejde. Det er kompetente folk. Men der findes også andre kompetente folk, og jeg tror, at det vigtige her er, at forslagene kommer inden for en rimelig tidsfrist. Om det så bliver et nyt råd, en blanding af det gamle og det nye eller noget helt tredje, overlader jeg trygt til den nye justitsminister«, siger Helge Adam Møller.