Kontrol af fart er dyrt

Knap havde regeringen skiftet farve, før den bebudede, at bilister skal have lov til at køre 130 kilometer i timen på danske motorveje. For at forhindre at den øgede fart kommer til at betyde flere alvorlige trafikulykker, ønsker VK-regeringen samtidig mere politi på motorvejene til at kontrollere grove trafikforseelser og stikke større bøder ud. Men anden del af planen møder modstand, nærmest før blækket er blevet tørt. For regeringen anviser ikke, hvor de kontrollerende betjente skal komme fra. »Jeg ser hjertens gerne mere kontrol for at forbedre trafiksikkerheden. Men vi har 160.000 arbejdsdage, som banker på for at blive afspadseret, så det kræver, at der følger flere ressourcer med«, siger formand for politiforbundet, Tommy Agerskov Thomsen, og tilføjer: »Og vi kan ikke bare rokere rundt med personalet som Tordenskiolds soldater. Folkene kan umuligt tages fra patruljepersonalet, for der er vi i forvejen nede på et absolut minimum«. Politiken ville gerne have spurgt den nye justitsminister, om politiet skal have flere folk på lønningslisten eller rykke rundt på de allerede ansatte for at opfylde regeringens mål. Men det var ikke muligt at få en kommentar fra Lene Espersen (K), der netop har fået trafiksikkerhed ind under sit ministerium. Bilister narres ikke Men reel kontrol er en forudsætning, hvis farten skal op uden at være til fare, mener trafikforskere. »Jeg tror ikke, at trafikanterne lader sig narre af blotte meldinger om, at man vil kontrollere yderligere. Så hvis ikke der følger penge med til den manuelle kontrol, er det lige meget«, siger seniorforsker Hans Lund fra Danmarks Transportforskning, der ikke mener, at Danmark i forvejen kan bryste sig af et højt kontrolniveau. Og det punkterer samtidig effekten af at hæve bøderne til lovovertrædere, som også ligger i det ny regeringsgrundlag. »Truslen om højere bøder virker kun, hvis man også har en effektiv kontrol. Hvis nogen råber ulven kommer, og den så ikke gør det, holder vi hurtigt op med at være bange for den«, siger Lund. Pæne intentioner Trafikøkonom Uffe Jacobsen undrer sig over, at regeringen på den ene side ønsker øget kontrol og på den anden side ser med skepsis på udbredelsen af automatisk fartkontrol, der ikke kræver meget mandskab. »Intentionerne ser pæne ud på papiret, men der er intet i det nye regeringsgrundlag, der tyder på, at meldingerne bakkes op i praksis, og så giver jeg ikke meget for det. Hvis de for eksempel samtidig ville udbrede den automatiske fartkontrol, ville jeg føle mig mere tryg«, siger Jacobsen og fortsætter: »130 kan måske godt gå, men så må man dokumentere, at man vil bruge alle eksisterende virkemidler for at kontrollere og efterleve målet om, at det ikke koster menneskeliv, som hastighedsforøgelse alt andet lige gør«. Og vælger regeringen i stedet for den automatiske fartkontrol at omdirigere nogle af de betjente, som allerede i dag snupper fartsyndere rundt om i landet til motorvejene, advarer eksperter imod, at det vil koste dyrt andre steder. Kritik af øget motorvejskontrol Direktør i Rådet for større Færdselssikkerhed René la Cour Sell siger: »De, der bliver dræbt på motorvejene, er som regel dem, der selv kører for stærkt. I byer og på landeveje er det sagesløse mennesker, så dér skulle vi hellere bruge flere ressourcer på politikontrol«. René la Cour Sell bakkes op af Morten Andersen, politisk redaktør i FDM, der ellers er begejstret for, at fartgrænsen øges til 130. »Det er ikke på motorvejene, at ulykkerne sker. Derfor skal man tænke sig meget godt om, inden man intensiverer kontrollen dér. For hver politimand, der bruges på motorvej, er der en, der ikke kan stå på skolevej«, siger han.