Per Stig: Danmarks image har det godt

Danmarks nye udenrigsminister er trådt ind ad døren til en ganske uvant situation. I bunken af meningsdannende, borgerlige aviser som Frankfurter Allgemeine Zeitung og Financial Times bliver det land, han nu skal repræsentere, udadtil beskrevet som fremmedfjendsk. Ifølge formanden for Dansk Industri har kritikken af Danmark har været så hård, at han selv og andre danske virksomhedersledere må bruge tid på at forklare sig frem for at sælge varer i møder med udenlandske forretningsforbindelser. Andre frygter, at udenlandske eksperter vil holde sig væk fra Danmark. Per Stig Møller erkender, at tonen i valgkampen sine steder var »for skinger«, men han ser ingen grund til at bruge tid på at reparere på Danmarks image ude omkring. »Jeg skal tegne et godt image af Danmark. Men vi kan let komme til at overdramatisere det ved at sige: »ja, men vi er godt klar over, at det er gået så og så galt«. Men det er det jo ikke. Min vurdering er, at det ikke har skadet Danmark, og det bør heller ikke skade Danmark, at vi har taget en åben debat om det«, siger han. I de store brede linjer bliver der ingen forskel på den nye og den gamle regering, fastslår Per Stig Møller. Den vigtigste opgave er EU's udvidelse mod øst, og her håber han på linje med forgængeren Mogens Lykketoft (S), at det bliver med 10 østeuropæiske lande. Vil ikke råbe ad USA Den mest markante forskel bliver et stærkere forhold til USA. De fleste EU- ledere er i færd med at definere en europæisk identitet på den globale scene med et værdigrundlag, der er anderledes end USA's. Det er Per Stig Møller uenig i. »Jeg synes ikke, det er rigtigt. Det amerikanske værdigrundlag stammer fra Europa. De har indrettet sig på en anden måde, men grundlæggende har vi det samme værdisæt. Europa skal selvfølgelig markere sig med sin egen stemme, men det betyder ikke, at vi skal råbe ad USA«, siger Per Stig Møller. Forståelsen for de amerikanske positioner giver sig blandt andet udtryk i strategien over for Tyrkiet. USA har længe ønsket, at EU gør Tyrkiet til medlem for at undgå splittelse i NATO. Per Stig Møller erklærer sig - i modsætning til Mogens Lykketoft - parat til at garantere og fremskynde optagelsen af Tyrkiet. »Jeg har hele tiden gået ind for, at man skal have en langt mere venlig politik over for Tyrkiet. Man kan opfatte Tyrkiet som en vindebro mellem Europa og Mellemøsten. Den kan gå op, så har vi konfrontationen. En mur mellem nord og syd. Går den ned, har du samkvemmet. Det sidste er den fredelige udvikling. Derfor er det i vores egen interesse at få Tyrkiet udviklet på en måde, så man kan opfylde løftet om, at de kan blive medlem en dag. Vi skal rykke forhandlingerne frem og lave en tidligere screening (en teknisk gennemgang af lovgivningen med henblik på de egentlige optagelsesforhandlinger, red.)«, siger Per Stig Møller. Tyrkiet truer Netop spørgsmålet om Tyrkiet kan gå hen at blive sprængfarligt under det danske EU-formandskab næste efterår, da Tyrkiet forsøger at blokere for Cyperns optagelse i EU. Under udvidelsesforhandlingene bliver Per Stig Møller en hovedaktør. Her er et lige så stort spørgsmål Polens optagelse. Den tyske forbundskansler Gerhard Schröder har kaldt det »utænkeligt«, at Polen ikke kommer med i første optagelsesrunde, men Polen har voldsomme problemer med at få gennemført de krævede reformer. Alligevel er Per Stig Møller ikke bleg for at udfordre Tyskland. »Jeg vil håbe, at Polen bliver klar. Men vi optager dem, der har klaret kravene, og vi sætter ikke processen i stå«, siger Per Stig Møller. Missilforsvarsplaner Meget tyder på, at han bliver den danske udenrigsminister, der skal sige ja eller nej til USA's planer om at bruge Thulebasen på Grønland i et missilforsvarssystem. Den tidligere regering nægtede konsekvent at gå ind i spørgsmålet, før der foreligger en konkret anmodning fra amerikanerne. Men i valgkampen var den ny forsvarsminister Svend Aage Jensby (V) - og den konservative Helge Adam Møller - ude med en klar positiv melding til amerikanerne. Alligevel fortsætter Per Stig Møller den henholdende linje. »Vores kurs må være, at Danmark melder ikke ud, for ikke at spille uheldigt ind i forhandlingsforløbet mellem Rusland og USA. Det bedste er, hvis de forhandler sig frem til enighed. Og begge parter har jo bevæget sig, så hvorfor skulle vi i utide blande os ind i det. Det er ikke en traktat, vi er med i«. Han ønsker ikke at gå ind i en diskussion med forsvarsministeren. »Jeg kan jo kun sige, hvad jeg siger«. Vil spare på bistand Et andet spørgsmål, der vil dominere Per Stig Møllers tid, er u-landsbistanden. Den borgerlige regering har sat sig for at spare 1,5 milliarder kroner på Danmarks indsats over for u-landene, og Per Stig Møller har allerede sat sine embedsmænd i gang med de første øvelser. Ideen er, at dansk bistand skal koncentreres mere end i dag end tidligere. Et afgørende kriterium bliver de enkelte samarbejdslandes indsats for at bekæmpe international terrorisme. »Det er muligt, at jeg ikke finder en krone på den måde, hvis alle lande respekterer FN's antiterrorlovgivning. Jeg har sagt det, fordi FN's initiativ om at indføre en antiterrorlov inden 90 dage efter 11. september er enestående. Det er meget vigtigt for opbygningen af en international retsorden, at der indbygges sanktioner i FN's beslutninger. Støtter landene ikke FN's politik på dette område, så falder hammeren herfra«, siger han. Per Stig Møller vil ikke lægge sig fast på, hvilken personlig stil han vil lægge som udenrigsminister. Mogens Lykketoft adskilte sig fra sin forgænger Niels Helveg Petersen med sin meget åbenmundede stil, og var ikke bleg for at tale f.eks. Israel og USA midt imod. »Lykketoft har jo ret i, at vi er valgt som politikere, ikke som diplomater. Niels var også politiker, men han stod efter min opfattelse alt for meget på den stilfærdige, kritiske dialog. Og den blev så stilfærdig, at man ikke kunne mærke virkningen af den. Men jeg kan ikke sige, om det bliver den ene eller anden metode, jeg bruger. Jeg er mig, og så må man bagefter se, hvad den mand var«, siger Per Stig Møller.