De er så mange, at de kunne afgøre folketingsvalget. Men de omkring 200.000 førstegangsvælgere er de mest flyvske og ubeslutsomme i vælgerkorpset. De sætter deres kryds mere på grund af enkeltsager end ud fra en grundholdning. Men de er klart mere borgerlige end deres forældres generationer. S satser ikke på de unge Socialdemokraterne gør sikkert klogt i at undgå at satse på de helt unge vælgere, når partiet i valgkampens slutspurt skal forsøge at erobre godt 200.000 stemmer for at sikre regeringens overlevelse efter valgdagen. »Socialdemokraterne har traditionelt haft det lidt svært hos de unge, og det overvinder man altså ikke fra den ene dag til den anden«, påpeger valgforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet. Ved sidste valg stemte seks ud af hver ti af de unge på de borgerlige partier, og det mønster har ikke ændret sig væsentligt, mener forskeren. Han baserer sig på en stor undersøgelse af vælgernes adfærd ved folketingsvalget i 1998. Den viser nogle fælles træk for de unge vælgere helt op til 30 år. De føler sig meget lidt bundet til et parti - kun omkring halvdelen har et favoritparti. Fire ud af ti overvejer at stemme på et andet parti end sidste gang. Og hver fjerde beslutter sig først i de sidste dage før valgdagen. Interessen er ændret »De unge er ikke specielt interesserede i politik, men mener, at det er der nogle andre, som må tage sig af. Men de er meget interesserede i samfundet og engagerede i projekter«, siger Johannes Andersen og tilføjer: »De unges syn på politik adskiller sig i høj fra tidligere generationers. I 1960'erne og 1970'erne var de unge meget interesserede i, hvordan de kunne få det politiske system til at fungere bedre. I 1980'erne fik vi nykonservatismen, hvor økonomisk succes blev gjort til en målestok for politisk engagement. Siden 1990'erne er det blevet til en almindelig samfundsinteresse. Det er ikke en politisk eller økonomisk, men en social interesse«. »I gamle dage handlede politik om at få medindflydelse. I dag handler det for de unge om at kunne gøre en forskel - ikke mindst i forhold til deres eget liv«, siger Johannes Andersen.

Hvad ligger der i udtrykket: at gøre en forskel? »Det er en meget mere individualistisk og måske også næsten egoistisk måde at tænke politik på. Det positive i det udtryk ligger i, at de vil gerne engagere folk til at gøre en forskel. Men det mere negative i udtrykket er, at det kommer til at handle om at gøre en forskel for sig selv«. »For mig er der ingen tvivl om, at der er sket en indsnævring af den demokratiske kultur med det udtryk. Vi gik fra at få medindflydelse til, at det er vigtigt at gøre en forskel. Fællesskabet bliver skrevet lidt ud af historien til fordel for, at jeg gør en forskel. Det gælder i øvrigt ikke bare for de unge, men i al almindelighed«.

Hvad betyder det for, hvor de unge sætter deres kryds? »De kan sætte krydset, hvor de vil. 60'er- og 70'er-generationen var den mest venstreorienterede, vi har haft. 80'er-generationen var nykonservativ, og der fik vi højredrejningen. Nu kan de unge vælge mellem hele spektret. De orienterer sig efter, hvad de nu synes er spændende«.

Mange ting lokker
Kan partierne score stemmerne fra de unge ubeslutsomme vælgere ved at trække et ungdomskort, der slår på et bestemt emne? »Det tror jeg ikke. De unge kan lade sig lokke af rigtig mange ting. I modsætning til de to forudgående generationer, der var enten venstreorienterede eller nykonservative, er den nye generation ikke orienteret i en bestemt retning. Så det er umuligt at sige, hvad det skulle være for et kort. Man kan forsøge med det sociale, men det tæller kun hos nogle. EU tæller kun hos nogle andre, og miljø kun hos nogle tredje«. »Det er ikke en overgribende holdning hos den unge generation. Den er vokset op i en tid, da den skal orientere sig mod det hele og selv træffe sine valg«, siger Johannes Andersen.