Flere dør af madbakterier

Infektioner med fødevarebårne bakterier kræver flere menneskeliv, end man hidtil har antaget. Det fremgår af en ny undersøgelse af næsten 50.000 danskere, der i årene 1991-1999 er blevet smittet med bakterier af typen salmonella, campylobacter, yersinia og shigella. Undersøgelsen gennemhuller samtidig myten om, at dødsfald næsten udelukkende forekommer blandt allerede svært syge mennesker. »Vores undersøgelse har som den første af sin art belyst både den akutte og den forsinkede dødelighed, der optræder i kølvandet på infektioner som følge af bakterier i maden. Der er ingen tvivl om, at omfanget af disse infektioner har været støt stigende siden 1980, og at der reelt dør flere mennesker af infektionerne, end vi har troet før«, siger afdelingschef, overlæge, dr.med. Peter Gerner-Smidt, Statens Serum Institut. Klar overdødelighed Forskerne bag undersøgelsen har analyseret, hvorledes det gik i alt 48.857 patienter, der alle var inficeret med en af de fire fødevarebårne bakterier. Selv når man tog højde for, at mange af patienterne fejlede andre sygdomme, var der en klar overdødelighed i gruppen. Farligst var Salmonella Dublin, der har sit naturlige reservoir i kvæg. Ud af 127 patienter med denne infektion døde 36. Størst i antal var den samlede gruppe af salmonellainfektioner. Den omfattede 26.974 patienter, og heraf døde 812. En af de mest omtalte salmonellatyper, S. Enteritidis, hvis typiske kilde er æg, krævede således 405 dødsfald blandt 13.967 patienter. Usikkerheden om dødsfaldene »Det, der komplicerer opgørelsen, er, at sygdommens varighed er meget forskellig, og at patienterne ofte dør længe efter selve infektionen. Vi har registreret, hvordan det gik de pågældende i op til to år efter den akutte infektion. Så den dødelighed, som tallene viser, omfatter såvel død efter akut infektion, efter følgevirkninger af den akutte infektion samt en 'forsinket' dødelighed. Men vi ved ikke med sikkerhed, om de mest forsinkede dødsfald rent faktisk skyldes infektionen«, siger Peter Gerner-Smidt. Den typiske patient døjer i få dage med diarré, feber og mavesmerter og er derpåraske igen. Men for mange patienter trækker kvalerne længere ud. Forventer stigning af tilfælde I en engelsk undersøgelse fandt man, at omkring 25 procent stadig har symptomer i mavetarmsystemet seks måneder efter infektionen. Den danske undersøgelse viser, at for hele gruppen af salmonella var dødeligheden markant forhøjet i op til et år efter diagnosen. Statens Serum Institut forventer, at antallet af salmonellainfektioner i år vil stige fra 2.600 til 3.000. En medvirkende årsag er, at der fortsat meldes om nye tilfælde af infektioner med typen bovismorbificans, som myndighederne stadig forgæves forsøger at opspore kilden til.