Voldsom mangel på skånejob

»Ja, der er ikke sket det store på området det seneste år. Faktisk næsten ingenting«. Sådan beskriver Kommunernes Landsforening (KL) udviklingen inden for skånejob. Konsulent Ulrik Petersen erkender, at kommunerne nedprioriterer at oprette de såkaldte skånejob til førtidspensionister, der har brug for enten nedsat arbejdstid, særlige arbejdsredskaber eller en personlig hjælper. 5.428 af slagsen var der til deling mellem landets 260.000 førtidspensionister pr. første kvartal i år. Det viser tal fra Danmarks Statistik. Et kig på udviklingen viser en stigning så lav, at den næsten kan kaldes stagnerende. Kun 500 flere skånejob er kommet til på landsplan det seneste år. Svært at magte opgave Ulrik Petersen forklarer, at kommunerne har svært ved at magte opgaven, når de samtidig skal oprette fleksjob til folk med nedsat arbejdsevne. Og at de derfor har været nødt til at prioritere. Antallet af fleksjob er da også steget med flere tusinde det sidste år. Ifølge Danmarks Statistik var der pr. første kvartal i år knap 11.000 af slagsen. »I en situation, hvor man ikke kan gabe over det hele, er det indlysende at fokusere på fleksjob frem for skånejob«, siger han og forklarer, at et fleksjob kan være med til at holde et menneske i ordinær beskæftigelse og fra førtidspension. Og at det derfor bliver prioriteret højere end etableringen af job for dem, der allerede er pensionerede. »Når først man har fleksjobbene på plads, kan man begynde at fokusere på skånejobbene«, siger Ulrik Petersen. Skarp kritik Den forklaring er ikke god nok til førtidspensionisterne. Ifølge formanden for deres landsforening håber mange tusinde førtidspensionister på en chance for at bruge deres restarbejdsevne. Langt hovedparten af dem er groft svigtet af kommunerne: »Deres indsats er lig nul. Det viser tallene med al tydelighed. Kommunerne er slet ikke interesserede i at hjælpe os ud af udstødelsen og ind på arbejdsmarkedet - der er nemlig ingen penge i det«, erklærer Claus Rasmussen, der bliver bakket op af Danmarks Arbejdsgiverforening (DA). Her mener chefkonsulent Nikolaj Bøgh også, at der er økonomiske hensyn bag det lave antal skånejob: »Kommunerne har ikke noget incitament til at oprette skånejob«, siger han og henviser til reglerne om, at folk i fleksjob udelukkende lever af deres løn i modsætning til folk i skånejob, der stadig skal have førtidspension. Og at staten refunderer en større del af kommunernes udgifter til fleksjob. Prioriteringsproblem Men i KL afviser Ulrik Petersen blankt, at førtidspensionisterne ligger langt nede på den kommunale dagsorden på grund af penge. »Det handler om, at kommunerne er nødt til at prioritere indsatsen. Ikke andet. Incitamentet til at hjælpe borgerne til en bedre tilværelse med noget at stå op til, er fuldt tilstrækkeligt for kommunerne. De medarbejdere, der sidder med opgaven spekulerer ikke i kroner og ører«, siger han.