Svensk forargelse over dansk debat

Primitiv og plat. Danske politikeres sprogbrug og debatniveau ligger så lavt, at det ryster ovre på den anden side af Øresund. Lektor på Lunds Universitet Leif Stenberg er både chokeret og forundret over valgkampens hårde tone over for mennesker fra andre kulturer, fordi diskussionerne - også de ømtålelige - i andre lande foregår på en mere civiliseret måde. »Allermest forunderligt er det, at de primitive og nedvurderende udtalelser også kommer fra politikere fra anerkendte og centralt placerede partier som for eksempel det danske Socialdemokrati. Det ses overhovedet ikke i Sverige. Her falder der en sjælden gang en lignende udtalelse fra den yderste højrefløj, som ingen rigtig regner for noget«, siger Leif Stenberg. Urban svensk debat Han er ikke i tvivl om, at hvis svenske socialdemokrater skiftede tonen ud med den danske, ville de ganske enkelt ikke have en politisk fremtid - hvis de da ikke ligefrem blev ekskludret. »En af forklaringerne på, at svenske politikere debatterer helt anderledes urbant, er nok, at der er flere indvandrere i partierne. Desuden vælger partitoppen, hvis de støder på primitive og fordømmende strømninger og holdninger i partiet, at lægge låg på«, siger han. Politikere sætter niveau Leif Stenberg vil nødigt give sig i kast med at forklare de bagvedliggende grunde til forskellene. I stedet appellerer han mere fremadrettet til, at politikerne i Danmark vasker deres mund: »Jeg kan naturligvis ikke påvise, at der er en sammenhæng mellem politikernes tale og den omgangstone, der er på gulvet. Men jeg kan ikke tro andet, end at når politikerne taler nedsættende om indvandrere - og det gør de jo ved hele tiden at pege på dem som et problem - sanktionerer de jo også, at alle danskere lægger afstand. Eller giver et skub til en fremmed på arbejdspladsen«, siger Leif Stenberg, som finder, at politikerne har et særligt moralsk og etisk ansvar for at føre anstændig og afbalanceret tale. Ingen forskning Samtidig hæfter den svenske lektor sig ved, at Danmark i modsætning til Sverige tilsyneladende ikke forsker i de økonomiske konsekvenser af immigration. »Her viser resultaterne, at indvandrere i løbet af en 30-års periode bliver en økonomisk fordel for et samfund. Den slags resultater kunne sikkert være med til at afstemme synspunkterne i Danmark«, mener Stenberg. Ekstreme danske medier Også professor Kerstin Eksell, der er svensk af fødsel, men arbejder som ekspert i semitisk filologi på Carsten Niebuhr-instituttet under Københavns Universitet, lægger bekymret ører til den danske debat. Hun fremhæver mediernes rolle som en af årsagerne til den skingre, danske debat. »De danske medier hiver ekstremerne frem, og de er bestemt ikke gode til at nuancere beskrivelserne af for eksempel de fremmede kulturer. Den arabiske verden har siden 11. september været beskrevet som mørk terrorisme og intet andet, og her er det faktisk de danske beskrivelser, der minder om mørk middelalder«, siger hun, der finder en langt mere afbalanceret dækning i svenske medier. Sverige har langt flere indvandrere og efterkommere af indvandrere end Danmark. Ved starten af 2001 var en million indbyggere i broderlandet direkte indvandret, mens 800.000 er efterkommere. Alt i alt er næsten hver femte af de knap ni millioner svenskere af udenlandsk herkomst. I Danmark er 7,4 procent af befolkningen indvandrere eller flygtninge.