Lokalpolitik keder unge

»Kommunalvalg er ikke noget, jeg bruger energi på at sætte mig ind i. Det er kedeligt. Mange af de ting, de snakker om, er svære at forstå. Måske er det kedeligt, fordi man ikke ved nok om det«, siger Anne Mette Lehmann på 20 år fra Brønshøj. Hun er en af de 198.784 unge fra årgang 1979 til 1983, som kan stemme for første gang til kommunal- og folketingsvalget i år, og på mange måder er hun en typisk ung førstegangsvælger. Hun tripper mellem Enhedslisten og SF både kommunal- og landspolitisk. Kandidaterne til kommunalvalget kender hun ikke, men snakken om en ny metrostation i byen har da vakt hendes opmærksomhed. Stemmer på sager Ifølge valgforsker Johannes Andersen fra Aalborg Universitetscenter vil markant flere unge stemme til kommunalvalget i år, fordi de skal til folketingsvalg. Og de vil højst sandsynligt stemme det samme ved begge valg. Dagens unge breder sig over hele det politiske spektrum - mange har ikke et bestemt parti, de sympatiserer med en bestemt sag, de kæmper for. Politikernes evne til at kommunikere med de unge vælgere er afgørende for, hvad de stemmer, fortæller Johannes Andersen, der har lavet en omfattende analyse af folketingsvalget i 1998. »Det er langtfra kommunalvalgstemaerne, som interesserer de unge. Kommunalvalg ligger endnu længere væk end folketingsvalg. Der er grundlæggende tale om en form for kommunikativ afgrund, fordi det er en anden verden end de unge førstegangsvælgeres verden«, siger han. Mere sex Politikere er ikke autoriteter for de unge. Derfor appellerer en afslappet og frisk politiker til dem. »De unge ved, at politik er vigtig, men hvad det betyder for deres liv, ved de ikke. De står med et forholdsvis abstrakt forhold til det politiske liv, derfor bliver evnen til at kunne snakke med dem og kommunikere på deres betingelser meget vigtig«, siger Johannes Andersen. Et eksempel er den unge kvindelige kandidat for Venstre, Signe Friis, som markedsfører sig nøgen på valgplakater i Nordjylland. Ifølge valgforskeren et eksempel på en anden form for kommunikation, som virker på nogle unge. I Køge Kommune stiller Marie Stærke på 22 år op til kommunalvalget for Socialdemokratiet. Hun mener selv, at hun er langt bedre til at nå de unge vælgere end hendes ældre kollegaer. Hendes politiske slagtøj er da også et ungdomsråd og et ungdomshus i byen. »De kan mærke, at jeg er ligesindet med dem. Jeg bor også i en ungdomsbolig og havde svært ved at få en, da jeg skulle søge. Jeg læser på universitetet og har gået på gymnasiet. Det er ikke så langt tid siden, jeg har været der«, siger Marie Stærke. »Man må putte lidt mere sex ind i kommunalpolitik og vise, at politik også handler om andet end cykelstier og gadelamper. Mange unge mener, at det er formålsløst at interessere sig for politik«, tilføjer hun. Integration og IT Når hun tager ud til gymnasier eller holder vælgermøder på de unges yndlingsbar i Køge, er det de store landspolitiske spørgsmål som integration og IT, der interesserer deltagerne. »De unge ser ikke TV Lorry eller læser det lokale dagblad i Køge. Det er de større ting, som interesserer dem. Ofte tager vi udgangspunkt i det, og så prøver jeg at få det ned på et mere kommunalt plan, så de kan se, at de større ting faktisk bliver behandlet i deres nærområde«.