Regeringen vil lette udlevering af danskere

I ly af anti-terrorpakken er regeringen parat til at udlevere danskere til straf i udlandet selv i småsager. Regeringen har godkendt et kompromis i EU, som betyder, at danske statsborgere skal kunne udleveres til strafforfølgelse i et andet EU-land, når de står til frihedsstraf for en lovovertrædelse med en strafferamme på over et års fængsel. Ekspert i strafferet, Jørn Vestergaard, mener, at grænsen er alt for lav. Den står ikke i forhold til formålet om at dæmme op for terror. Efter gældende dansk ret kan danske statsborgere ikke udleveres til strafforfølgning i andre end de nordiske lande. Det princip gjorde justitsminister Frank Jensen (S) op med, da han for en halv snes dage siden fremlagde regeringens antiterrrorpakke. Udlevering ved domme på et års fængsel Men dengang lå grænsen ved forbrydelser, der kan give over fire års fængsel. Det er den grænse, der gælder mellem de nordiske lande. Nu reviderer justitsministeren sit forslag: »Vi taler om lovovertrædelser, der kan give et års fængselsstraf. Der synes jeg, at det er rimeligt, at man kan udlevere - bare man har den garanti, at man kan afsone sin straf herhjemme«, siger Frank Jensen. Der skal også indføres en regel om, at den konkrete overtrædelse, som udleveringen handler om, kan give frihedsstraf. Og der skal udarbejdes en liste over forbrydelser, som skal kunne føre til udlevering. Ekspert: Regeringen går for vidt Strafferetseksperten, lektor Jørn Vestergaard, Københavns Universitet, mener, at regeringen går alt for langt: »Jeg tror ikke mine egne øren. Det er meget vidtgående. Når man går ned til så lav en strafferamme, havner man i småtingsafdelingen. Det står ikke i forhold til udgangspunktet, nemlig at man vil dæmme op for terrorvirksomhed og grov, international kriminalitet«. Bil-forsikringssvindel er nok Jørn Vestergaard peger på, at f.eks. forsikringssvindel med bilen og falsk forklaring for retten er overtrædelser, der giver frihedsstraf, og hvor strafferammen er over et års fængsel. Ifølge justitsministeren tyder alt på, at EU-landene bliver enige om at opstille en positivliste over forbrydelser, der skal kunne føre til udlevering. Forbrydelserne skal være strafbare i alle lande. Det sikrer, at Danmark ikke kommer til at udlevere personer for handlinger, som ikke er strafbare her i landet. »Vi vil lave et kompromis, som dækker den fælleseuropæiske retsopfattelse, og som sikrer, at vi kan sige nej til at udlevere i konkrete sager. For eksempel hvis nogen mener, at det at spytte en politimand i ansigtet under en demonstration er udleveringsgrund, eller hvis de vil strafforfølge en ung knægt, der haft et homofilt forhold. Der skal vi kunne sige, at det ikke er en handling, der er omfattet af den fælleseuropæiske opfattelse af en alvorlig kriminel handling«, siger justitsministeren. Venstrefløjen: Et makværk Udlevering af egne statsborgere er en del af den fælleseuropæiske arrestordre, som der blev sat turbo på efter terrorangrebet i New York, og som vil dække alle typer lovovertrædelser og ikke blot terror. Arrestordren skal være forhandlet på plads sammen med den fælles terrordefinition inden EU's justitsministre mødes 6. december. Både SF og Enhedslisten kritiserer regeringerne for både hast- og makværk.