Skoler skal hjælpe kloge børn

Særligt begavede børn lades alt for ofte i stikken i den danske folkeskole. Det mener psykolog Ole Kyed, der står i spidsen for en arbejdsgruppe i Lyngby-Taarbæk Kommune, som de næste fire år vil følge 25-30 børn med 'særlige forudsætninger', som det hedder i fagsprog. »I Danmark har vi tradition for at fokusere på de svageste elever. Men de kvikke og talentfulde børn har lige så meget behov for at blive rummet og accepteret, så det er på høje tid, at vi tager dem alvorligt og udfordrer dem«, siger Ole Kyed, der som en af de eneste i Danmark har beskæftiget sig med emnet i 10 år. De kloge skal klare sig selv Projektet er det første af sin art herhjemme, og det sigter primært på at øge skolernes opmærksomhed på de højtbegavede børn og - ikke mindst - at nedbryde den mur af fordomme og uvidenhed, som møder børnene. »Det danske skolesystem er præget af, at børn med en høj IQ kan klare sig selv. Men det underminerer børnenes selvværd, at man ikke udnytter og stimulerer deres evner. Det kan blive en belastning, som mange lider af senere i livet i form af mindreværd, lav selvtillid, ensomhed og psykiske lidelser«, siger Ole Kyed. En uheldig start International forskning viser, at mellem to og fem procent af en skoleårgang har særlige evner inden for et eller flere områder. Det være sig boglige, musiske eller kreative evner. Men forskningen viser også, at cirka 40 procent af børnene får vanskeligheder i livet netop på grund af en uheldig start i skolelivet. For eksempel mangelfuld uddannelse. »Ud over det menneskelige aspekt, er der jo også tale om et stort spild af ressourcer for samfundet. Derfor håber vi, at projektet kan være med til at sætte nye initiativer i gang på landsplan«, siger Ole Kyed. Netværk for begavede børn I foreningen Mensa har man for et år siden oprettet et netværk for forældre med begavede børn. Cirka 100 nye familier er kommet til alene i løbet af det sidste halve år, oplyser næstformand Sanne Kutscher. »Vi oplever et stigende antal henvendelser fra frustrerede forældre, som ikke aner, hvad de skal gøre i folkeskolen«, siger hun. Mensa anslår, at hele 10 procent af alle børn er højere begavet end gennemsnittet. Børnene kan ofte både skrive, regne og læse, inden de starter i skolen. Men så går det ned ad bakke. Demotiveret »Mange af børnene bliver demotiveret allerede i 1. klasse, fordi de ikke bliver stimuleret. Alle børn har krav på stimulans, men en lærer har simpelthen ikke mulighed for at stimulere alle 24 elever på én gang«, siger Sanne Kutscher. De børn, der skal deltage i Lyngby-Taarbæk Kommunes fireårige projekt, vil blive udvalgt bredt efter evner. Det vil sige både bogligt begavede børn og børn med særlig talent for kunst, musik, dans, drama, idræt og teknik. To forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitet, Kirsten Baltzer og Poul Nissen, deltager i projektet.