Byge af regler over kommunerne

Postbuddet har et par nye regler med hver dag til landets rådhuse. Men særlig hilsen fra staten. 600 regler og forskrifter er den årlige høst, og set med kommunale briller betyder postsækkene en indskrænkning i den kommunale magt, som ganske vist på papir og i penge i årenes løb er blevet større og større. »Jeg vil ikke sige, vi har mistet magt, for vi har en fortsat stigning i opgaverne. Men vi bliver udfordret på vores råderum til at finde den rette løsning i det lokale af de mange regler og den store, landspolitiske opmærksomhed«, siger formand for Kommunernes Landsforening (KL), borgmester Anker Boye (S). De mange regler og forskrifter, som Finansministeriet samlede sammen i en undersøgelse fra sidste år, består i høj grad af en tilrettevisning af, hvordan kommunerne skal løse de konkrete opgaver. Tre ud af fire statslige forskrifter indeholder således regler for, hvordan kommunerne skal producere en konkret ydelse - det kan være alt fra mad i centralkøkkenet til børnepasning på rød stue. Staten styrer Kommunalforsker på Syddansk Universitet i Odense Roger Buch ser også en tendens til, at staten bruger sine beføjelser til at styre kommunerne og gøre dem mere ens. »Centrale puljer, som typisk ligger i et fagministerium, er en anden metode. Kommunerne skal søge og leve op til bestemte kriterier for at få penge, og det er også en måde at få ret på«, siger han. Selv om regler og regulativer er et stort irritationsmoment i kommunerne, mener Roger Buch dog ikke, at selvstyret i særlig høj grad er klippet ned. »Der er stadig store forskelle kommunerne imellem. På indtægtssiden for eksempel, hvor kommunen med den laveste skatteprocent ligger på 15 og den højeste skattekommune opkræver 23,4 procent. Udgifterne varierer også rigtig meget. Den kommune, som har det billigste skolevæsen, bruger mindre end halvdelen af den dyreste, så de har stadig magt til at indrette sig forskelligt«, siger Roger Buch. På psykologisk plan Magtkampen står ifølge både forsker og politiker i lige så høj grad på det psykologiske plan mellem lands- og lokalpolitikere. De kommunale opgaver som hjemmehjælp, sygehuse og folkeskole optager taletiden i Folketinget, og det er med til at tage pusten fra kommunerne. »Fordi folketingspolitikerne reagerer på enkeltsagerne - og her er medierne altså med til at forskubbe billedet. De svarer på en enkeltstående fejl hos fru Jensen med nye regler, flere kontrolinstanser og endnu en klageadgang - det passer godt til to minutter i TV-Avisen. Det betyder måske nok mindre magt til kommunerne, men mere vigtigt: Det betyder mindre service til fru Jensen, fordi kommunerne binder flere og flere kræfter i bureaukrati for at tilfredsstille Folketinget«, siger Anker Boye. KL-formanden, som i går deltog i Socialdemokratiets valgkongres i Kolding, ser dog håb forude: »De er ved at fatte det derinde. Nu snakker vores statsminister om, at vi skal bruge kræfterne på at hjælpe borgerne og mindre tid på stregkoder og regler. Det går i den rigtige retning. Borgerne er ikke interesserede i store systemer, der holder øje. De vil have en at holde i hånden, og det er altså en fra kommunen«, siger formanden. Også Roger Buch lurer forandringer. Hvor Folketing og regering i 1980'erne sloges om dansk udenrigspolitik - det var i fodnoteårene - har der i Socialdemokratiets regeringstid stort set været ro på den front. »Det gælder også den økonomiske politik. Dengang handlede en finanslov om den overordende, økonomiske politik - i dag handler den om den tekniske indretning af barselsorloven, om hjemmehjælp eller om sygehuse. Men måske vil 11. september og verdenskrisen efter den dato ændre Folketingets dagsorden, så landspolitikerne igen vender blikket udad i stedet for indad«, siger han.