Lokallister frygter høj stemmeprocent

Alle plejer at være glade for en høj stemmeprocent. Men de mange lokale lister i kommuner og amter frygter for den øgede valgdeltagelse, når der holdes folketingsvalg samme dag. Det kan blive dyrt for listerne, mens de landsdækkende partier står til at høste fordelen. Det er lige før, at formanden for foreningen for lokallister håber på en lav stemmedeltagelse ved kommunalvalget. Han er bange for, at det vil gå hårdt ud over de lokale lister, hvis stemmeprocenten stiger markant, fordi folketingsvalget får flere vælgere af huse. »En høj stemmeprocent kan bliver til skade for os«, siger Ole Glahn, der er formand for foreningen Lokallisterne i Danmark. Færre sofavælgere Valgdeltagelsen til kommunale valg ligger normalt omkring 15 procentpoint lavere end til folketingsvalg. Kommunalvalget i 1997 fik 540.000 færre vælgere til at sætte kryds end folketingsvalget i 1998. Ingen ved, hvad de kommunale sofavælgere vil gøre, når der samtidig er valg til Folketinget. »Det store spørgsmål er, om lokallisterne kan tiltrække de vælgere, som normalt bliver hjemme, når der er kommunalvalg, men som nu kommer, fordi der er folketingsvalg. Det er det, vi er i tvivl om«, siger Ole Glahn. Han frygter, at mange af de hidtidige sofavælgere til kommunal- og amtsrådsvalg vil stemme på det samme landsdækkende parti, som de sætter kryds ved til Folketinget. Det betyder, at lokallisterne denne gang skal gøre en større indsats for at hverve vælgere. Op ad bakke i modvind »Det er den største udfordring. Vi skal gøre vælgerne opmærksomme på, at de har en lokal mulighed. Valgkampen kommer til at foregå op ad bakke og i modvind«, siger Ole Glahn. Men måske kan lokallisterne profitere af den rent tekniske indretning af valgstederne. Formanden peger på, at Indenrigsministeriet har bestemt, at kommunalvalg og folketingsvalg skal holdes skarpt adskilt i valglokalerne. Der skal være to valgborde med hver sin valgliste. Vælgerne kan ikke få alle stemmesedler udleveret på én gang, men skal henvende sig to gange. Det kan tilskynde nogle til at nøjes med folketingsvalget - især hvis der er kø for at få udleveret stemmesedler. »I princippet kan man stemme til Folketinget uden at deltage i kommunalvalget«, påpeger lokallisteformanden. Det vil være bedst for jer, hvis de hidtidige sofavælgere undlader at gå hen og få stemmesedlerne til kommunal- og amtsrådsvalg? »Det vil jeg jo aldrig opfordre nogen til. For det er vigtigt at deltage i valg. Det bliver vores opgave at gøre dem opmærksom på, at der lokalt er en mulighed for at stemme på andet end partierne. Men du har da ret i, at hvis vælgerne ikke tager stemmesedlerne, er det deres valg«. »Principielt kan man sige, at en høj stemmeprocent ikke er et mål i sig selv. Det afgørende er, at de, som deltager, gør det, fordi de mener noget med det. Så kan jeg så håbe, at folketingsvalget får flere til at sætte sig ind i det kommunale, end vi ellers ville have set«, siger Ole Glahn. Lokallister i medvind På tværs af mange spådomme har lokallisterne i en årrække haft fremgang. Og i år følte de, at de virkelig havde vinden i ryggen, indtil statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) besluttede at holde folketingsvalg sammen med kommunal- og amtsrådvalgene. Forinden var det efter mange års tovtrækkeri lykkedes lokallisterne at formå Kommunernes Landsforening til at ændre vedtægter, så de efter valget har mulighed for at få en plads i bestyrelsen. Traditionelt har listerne kun beskæftiget sig med, hvad der foregik inden for kommunegrænsen. Men i 1985 blev den første lokalliste, som ikke blot var baseret på protest i en enkelt sag, valgt ind i Vestsjællands Amtsråd. I 1997 fik lokallister sæde i fem amtsråd, og denne gang er der opstillet lokallister til 12 amtsrådsvalg. Ved det seneste kommunalvalg opnåede lokallisterne 235.000 stemmer. Det gav næsten 500 pladser i landets kommunalbestyrelser. Ifølge formanden kan listerne notere en øget interesse fra folk, der foretrækker denne form for politisk arbejde. »Der er mange folk, som går ind i lokalpolitik, fordi de interesserer sig for de nære spørgsmål. De vil ikke sættes i bås landspolitisk, fordi de synes, det er en hæmsko. De ønsker at begrænse deres politiske engagement til noget, de kan overskue. Jeg tror, partierne kan være glade for, at vi er der. For vi fungerer som øvelsesplads, og nogle bliver så begejstrede for politik, at de på et senere tidspunkt melder sig ind i et politisk parti. Det har vi det fint med, for det er demokrati«, siger Ole Glahn.