Krig om gravfreden i Nykøbing F

Alt ånder fred ved Højbroen i Nykøbing Falster. En uindviet vil aldrig gætte, at byparken på den ene side og parkeringspladsen på den anden spøger i kulissen ved det snarlige kommunalvalg. Men om føje tid graves ud til et stort indkøbscenter på grunden, og under asfalten ligger ligresterne af byens historiske stolthed, grundlovsfader og biskop D.G. Monrad. Byggeriet på den gamle kirkegård har iscenesat et drama om etik og penge i fattigrøvskommunen, der hungrer efter den omsætning, et nyt stort varehus vil føre med sig. »Lad ikke bulldozere forstyrre gravfreden på den gamle kirkegård«, siger Johannes Andersen. »Den er ældgammel og ikke engang kirkegård længere. Selvfølgelig skal ligresterne flyttes - vi må tænke på fremtiden«, siger Per Hansen. To borgere. Et dilemma. Historien begynder i august sidste år, hvor Nykøbing får lov til at etablere en dagligvareforretning på 5.000 kvadratmeter i bymidten. I foråret godkender et enigt byråd en lokalplan, som tillader Kvickly at bygge på grunden, hvor den sidste begravelse fandt sted i 1913. Allerede for et par generationer siden solgte Menighedsrådet kirkegårdsarealet til kommunen, der asfalterede dele af den til brug for parkering, men dengang arbejdede man kun på overfladen. Planerne for det nye Kvickly indebærer en kælderetage, og den rammer lige ned i resterne af de døde. Krig om gravfred Under overskriften Chokerende velbevarede skriver Folketidende 30. august om den første prøvegravning, der støder på intakte kister med intakt indhold. Og så starter krigen om gravfreden for alvor. Folketidende følger op med flere artikler med etiske advarsler fra blandt andre den nuværende biskop, Museet Nykøbing Falsters Minder og Monrads oldebarn. Kommunen forsøger at lægge låg på sagen ved at love etisk forsvarlig flytning af ligresterne fra Kvickly-grunden til en anden kirkegård. Det lader til at have virket, for på byens torv tager den almindelige dødelige nykøbingenser situationen med ophøjet ro. Den livlige snak giver det indtryk, at dramaet mest udspiller sig som et slagsmål mellem et par håndfulde historisk og religiøst engagerede borgere og en borgmester med gang i for vigtige fremtidsprojekter til at lade sig bremse af fortiden. Borgmesteren, der nærmest symbolsk dominerer byens lygtepæle med sine valgplakater, høster stor opbakning for sit arbejde for at styrke byens rolle som kraftcenter i den fattige region. Hvor meget den næsten to meter høje, karismatiske Poul Henrik Pedersen fylder i bybilledet, viste kommunalvalget for fire år siden. Udbryderkongen I foråret 1997 brød han ud af Socialdemokratiet og dannede lokalliste N for Nyt Nykøbing F. Listen fik et kanonvalg og besatte 8 af byrådssalens 21 stole. Samtidig måtte seks medlemmer af udbryderkongens gamle parti forlade salen. Selv satte Poul Henrik Pedersen sig for bordenden for anden gang med opbakning fra Venstre, de konservative og Socialdemokratiet. For ham handler det store epos ikke om kirkegård og gravrester, men om at rette op på Lolland-Falsters ry som fattigrøv. Og den udvikling kræver gode betingelser for erhvervslivet. Han pointerer, at byen har tjent fire millioner på jordsalget til Kvickly. Lige nu bekymrer det ham mest, hvor hårdt Poul Nyrups udskrivelse af folketingsvalg vil ramme lokallisterne. Mister liste N et mandat, kan taburetten tippe, fordi både S og V stiller med borgmesterkandidater og sandsynligvis vil kunne mønstre flertal uden om N og K. Men skal man tro livet på torvet, har han nu ingen grund til frygt for at måtte aflevere borgmesterkæden.