Arbejdspres rammer forskning

Danske læger løber nu så hurtigt for at honorere de daglige arbejdskrav, at de ikke også har luft til at forske. Danmark har hidtil været et af de førende lande inden for lægevidenskabelig forskning, men den position er truet på længere sigt, mener Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. »På sygehusene har man haft et tiltagende produktionspres. Når man i dagligdagen føler, at det er produktionen, det drejer sig om, betyder det, at man ikke har tid til at forske«, siger professor dr.med Jens Christian Djurhuus, formand for Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd. Fem år senere Han mener, at de nuværende investeringer i udstyr og kortere ventelister skal følges op med flere investeringer i forskning for at fungere på lang sigt. »En kræftplan betyder, at man kan behandle personer nu og her. Men hvad med udviklingen i det apparatur man bruger. Vi kan ikke bare købe scannere uden at lave forskning og udvikling. Efter fire-fem år laver scannerne stadig billeder, men på det tidspunkt er de utidssvarende«, forklarer Jens Christian Djurhuus. Desuden peger han på, at der nu stilles stigende kvalitetskrav til den kliniske forskning, hvilket kræver flere forskningsinvesteringer, hvis danske læger skal blive ved med at ligge i toppen af den internationale forskning. Mindre forskning Professor dr.med Jørgen Viby Mogensen har netop lavet en undersøgelse af dansk anæstesiforskning, som er offentliggjort i Ugeskrift for Læger. Den viser, at forskningsaktiviteten er faldet med 15 procent fra 1992-1993 til 1997-1998. Selv om der er kun er tale om et enkelt speciale, mener Jørgen Viby Mogensen ligesom Djurhuus, at faldet er udtryk for en generel tendens. »Tidligere arbejdede man også i fritiden. Det gør man ikke mere, fordi vi er blevet kontorfolk med faste arbejdstider. Yngre læger vil ikke, og det kan jeg godt forstå. Sygehusvæsenet kan ikke længere regne med den gratis arbejdskraft«, siger han. Ikke så bekymret I Forskningsministeriet indrømmer fuldmægtig Uffe Thomsen, »at det helt klart har en effekt for sundhedsforskningen, at lægerne skal bruges til at behandle i stedet for at forske«, men derudover forsøger han at mane forskningsrådets advarsler til jorden. »De tal, vi har fra den officielle forskningsstatistik fra sundhedssektoren, viser, at forskningsaktiviteten har været status quo de seneste fem år, ligesom bevillingerne har været det. Jeg synes, man skal passe meget på med at generalisere ud fra et lille område som anæstesi. Havde du valgt et andet felt, havde det sikkert set anderledes ud«, siger Uffe Thomsen. Konsekvens om fem år Men forskningsrådets formand er ikke i tvivl. Der bliver publiceret mindre forskning i dag, og det kan vi først se konsekvensen af om fem år, når forskningen skulle slå igennem. »Forskningen skal analyseres, publiceres og citeres. Det går godt i dag, på grund af det vi lavede for fem år siden«, siger Jens Christian Djurhuus, der mener, at ansvaret ligger hos politikerne. »Danmark har tidligere haft en af de mest effektive forskningsproduktioner. Det har fået politikerne til at sige, at det går nok. Og det kan muligvis være det, der er baggrunden for et finanslovsforslag, der reducerer tilskud til forskningen«, siger Jens Christian Djurhuus.